Historie
Hjælp med svar!! Dumper jeg min eksamen??
Hej allesammen. Jeg vil på forhånd sige tudsind tak, fordi i gad at læse mit spørgsmål og svare tilbage.
Nu til mit spørgsmål. Jeg læser til dagligt Historie på univiseritetet. Har lige afleveret en skriftlig eksamensopgave i faget; Historisk Metode 2. Vi fik før eksamen at vide, at den maks måtte fylde 10 normalside med 2400 tegn pr. side, inklusiv mellemrum og noter. Da jeg afleverede opgaven, afleverede jeg den i god tro, da open office (programmet jeg skrev opgaven i) målte min opgave til at fylde 23734 tegn, altså lige under de 24.000 tegn, hvilket jo var maks. Et par dage efter opdagede jeg dog, at open office ikke har beregnet tegnene i mine fodnoter med, men blot fodnotetegnene efter diverse sætninger osv. Har nu siddet og regnet det ud, og hvis man tæller fodnoteteksterne med, så går min opgave ca. 1800 tegn over de tilladte 24000 tegn. Som i nok kan forstå er jeg lamslået og dybt rystet, da den eksamensopgave var den værste jeg nogensinde har gennemgået, og er derfor ikke sikker på, at jeg har lyst til at stille op til en reeksamen, hvis det er.
Som resultat af min opdagelse, valgte jeg også at tjekke de to eksamensopgaver igennem, som jeg afleverede på seneste, altså 3. semester. Her har open office heller ikke talt fodnotetegnene med. Men på trods af, at jeg rent faktisk også overskred det tilladte i disse opgaver med henholdsvis 10.000 tegn og 5.000 tegn, så bestod jeg dem alligevel. Fik rent faktisk 10 og 12 for dem. Derfor ved jeg ikke, hvad jeg skal forvente med min eksamensopgave i Metode 2??? Her har jeg som sagt kun overskredet med 1.800 tegn, men ikke desto mindre overskredet maksimum, selvom det ikke har været bevidst.
Hvad er jeres tanker?? Har i været ude for noget lignende og har i nogensinde hørt om nogen, der har dumpet fordi de endte med at skrive for meget?? Hvad tror i der kommer til at ske med min eksamensopgave?? Er virkelig i vildrede, da det kan komme til at afgøre, om jeg fortsætter på Historie eller ej....
Svar #1
04. juni 2015 af OnceUponATime (Slettet)
Nu går jeg jo ikke på uni, men typisk siger man jo at 2400 anslag gælder uden fodnoter. Det er netop derfor, at word ikke tæller fodnoterne med, fordi det gør man ikke. Det er selve brødteksten (om jeg må kalde det det) der refereres til, når man siger, at opgaven skal fylde 2400 anslag/tegn.
Så det synes jeg i al fald ikke, at du skal bekymre dig om, for som sagt snakker man om selve teksten, når man siger at den skal fylde 2400 anslag, og ikke fodnoterne talt med :)
Svar #2
04. juni 2015 af aubemeyang09 (Slettet)
Men det blev jo inden eksamen gjort klart, at opgaven skulle fylde 10 gange 2400 tegn, inklusiv mellemrum og noter.... :/
Svar #3
04. juni 2015 af OnceUponATime (Slettet)
Uha!
Jamen menes der fodnoter med "noter"? Er det blevet gjort klart, at antal anslag i fodnoterne også tæller med?
Har du afleveret elektronisk?
Svar #4
04. juni 2015 af aubemeyang09 (Slettet)
Nej, altså der blev bare skrevet inklusiv noter.... Har været inde og søge om, hvad noter betyder på nettet, og der skrives der både, at det både kan betyde litteraturhenvisende noter (er almindelige fodnoter med henvisninger til linje og sidetal) og forklarende noter (her går man i dybden med et aspekt, som er berørt i brødteksten).
Jeg har kun benyttet mig af litteraturhenvisende noter.
Jeg har afleveret opgaven i hånden i form af et eksemplar til underviser og et til censor.
Svar #5
04. juni 2015 af aubemeyang09 (Slettet)
Men jeg går da ud fra, at der menes fodnoter med "noter".... Det er bare irreterende, at de ikke bare skriver fodnoter så
Svar #6
04. juni 2015 af OnceUponATime (Slettet)
Ja det er ret irriterende, at de ikke gør ordenligt opmærksom på det....
Men hvis du afleverer i hånd, burde de da slet ikke lægge mærke til, at du kun har skrevet 1800 ekstra... Det ville være fascinerende, hvis de gjorde...
Svar #7
04. juni 2015 af aubemeyang09 (Slettet)
Det håber jeg ikke, men ville slet ikke undrer mig, hvis de gjorde. Nogle undervisere/censorer er meget strenge, når det kommer til uni....
Skriv et svar til: Hjælp med svar!! Dumper jeg min eksamen??
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
