Kulstofkredsløb i en sø

forklar ud fra

I en sø hvor et omfattende kulstofkredsløb finder sted, er et af de vigtigste begreber i økologi. Simpelt forklaret, er det i denne cyklus - et lukket system - der er direkte påvirket af de forskellige faktorer i søvand.

I hver sø er der flere kredsløb

I en sø, er der det biologisk system, der danner livsgrundlag for mange organismer. De vigtigste næringsstoffer i stående vand omfatter kvælstof, fosfor, svovl og kulstof. Disse gennemføres i forskellige cykl(us)er i vandet.

Hvert næringsstof er underlagt sit eget kredsløb og samspillet sikrer et stabil biologisk system. Kulstofcykl(uss)en er en af de vigtigste kredsløb i stillestående vand og relativt let kan forklares. Generelt skelnes mellem organisk og uorganisk opløst kulstof.

Kulstofkredsløbet forklares ikke i sig selv

På det øverste lag af en sø, er kulstof absorberes og frigives fra atmosfæren ved diffusion.

I den underliggende zone af kulstof er taget op af fytoplankton og anvendes til fotosyntesen.

Den resulterende biomasse widerrum konsummiert af dyret zooplankton og dyreplankton derefter spist af andre sø-beboere.

Fisk og andre indbyggere i skilsmisse gennem vejrtrækning og gennem ekskrementer kulstof igen og denne rækker tilbage i vandet.

Yderligere kulstof passerer gennem implementering af efterladenskaber også i vandet.

Kulstofkredsløbet fortsætter, fordi kulstof nu kan bruges af Phytoplanton igen. Så denne cyklus forklarer præcis vekselvirkningen mellem de forskellige farvandes beboere.

Okay, tak! 

Kan du forklare vedhæftet figur for mig? 

Det skal siges, at tallene er oplyst i g C/m^2/år

Til venstre: sollys rammer vandoverfladen: 98% reflekteres og 2% kommer ned og danner fotosyntese.

Planterne danner organiske (kulstof-) forbindelser, som kaldes bruttoprimærproduktion BPP. Samtidig bruger planterne organisk kulstof til deres respiration, så dette organiske kulstof bliver til CO₂. Forskellen på det organiske kulstof, som planterne danner og det de omdanner til CO₂ kaldes nettoprimærproduktionen, NPP.

Planterne er første led i fødekæden også kaldet første trofiske niveau. På tegningen følger man BPP gennem fødekæden (øverst) og nedbrydningskæden (nederst). Nedbrydningskæden er ligesom fødekæden inddelt i niveauer. 

BPP = 560 (gram kulstof per kubikmeter per dag?). Planternes (på tegningen nævnes kun algernes) respiration er 333, dvs. NPP er 560-333 = 227. Som man kan se, går de 131 af de 227 videre i fødekæden ved at alger spises af zoo plankton (f.eks. dafnier) også kaldet dyreplankton. Disse er alge-ædende mikro-organismer, der følger med strømmen. Algerne er i øvrigt plante-plankton, dvs. mikroskopiske planter, der driver rundt. De 96 af NPP går til nedbrydning, når algerne dør ad sig selv. Noget kulstof ender i bundslammet. CO2, som dannes ved respiration kan blive i søen eller komme op i atmosfæren, det er ikke angivet hvor meget, der ender hvor.

De røde område på tegningen dækker respiration. Fredsfisk er fisk som ikke spiser andre fisk men lever af dyreplankton. 

Tusinde tak, det hjalp meget! :-) 

Kan I også forklare mig, hvordan kulstofkredsløbet foregår på det vedhæftet billede, med fokus på, hvad der sker i vandet?