Det økonimiske kredsløb

Hitler byggede motorveje og vi har håndværkerfradraget. (Samt frigivelsen af SP-opsparingen)

Ved at mere eller mindre at styre markedet med en ekspansiv (lempelig) eller kontraktiv (stram) finanslov, kan staten være med til at kontrollere mængde af penge og værdier som bliver omsat, og med hvilken hastighed.

Tænk fx på skat: Hvis du lige pludselig ikke skulle betale så meget i skat, ville du få flere penge at bruge. Pengene er måske tjent på eksport af en vare. Du har nu to valg: Hyr en vinduespudser, eller tag til Rhodos på ferie. Det første giver pengene tilbage til den danske økonomi. Det andet lader pengene gå til udlandet og støtter græsk økonomi. Ved at justere skatten, kan man give borgerne flere eller færre penge til eget forbrug.

Staten kan også fremskynde eller udskyde større bygge og anlægsprojekter, som vil give mere eller mindre arbejde i den private sektor, hvor der skal købes materialer (indland og/eller udland), men også betales løn, som giver skatteindtægter. Hvis staten bygger kan det være finansieret af skatteindtægter fx veje, eller betalt af brugerne, fx Storebæltsbroen (bygget med penge lånt af staten).

Desuden kan man have Nationakbanken til hæve eller sænke renten (diskontoen), som er med til at styre hvad det koster for banker at låne penge i nationalbanken. Høje renter gør det dyrere for bankerne at låne penge og dermed og dyrere for bankens kunder, omvendt med lave renter (i den ideelle verden).

Hvad er så bedst? Det kommer an på landet og dets situation. Det er her det bliver svært.