Stamtavler og DNA-elektroforese

a)  Princippet bag gelelektroforese at man kan adskille molykyler med ladning, efter deres størelse. Ved det konkerte eksempel på figur 1 er det muligt at adskille genstykkerne fordi DNA materialets megative ladning, vil vandre igennem gelemassens porer, mod den postive pol. Undevejs vil små DNA-molykyler vandre længere end, store DNA-molykyler . 

b) Det fremgår af stamtæret på figur A, at II-1 er sygdomsramt. Det antages at mindst en af hans forældre også er bærer på sygdommen.  Af figur B, som er en DNA-analyse ses det at  II-1 som er sygdomsramt har en bane repræsentret, med en relativ kort vandring.  Derfor må genet være det mindre gen, indeholdene 3.6 kb basepar. Samtidig ses det at personerne som bærer genet 3.7 kb basepar tilsyneladende er raske.

Det kan nu konkluderes at det korte gen på 3.6 kb basepar er unormalt, mens det lange gen på .7 kb basepar er nornmalt. 

c) Sansynligheden for at II-1 for sygdoms genet er 100% da begge II-1's allele gener er defekte. For II-1 er der 50% chance for at det defekte gen videregives, da  II-1 har både et normalt og et normalt gen. For II-3 er der ingen sansynlighed for at videregive genet, da denne persin slet ikke selv er bærer på det defekte gen. 

d) Først defineres A som rask gen, mens vi lader a blive et sygt gen.  I-1 angives: AA, 1-2: aA, II-1: aa, II-2: aA og II-3:AA

c) Man kunne forvente at båndene for personer med identiske alleler, altså 2 ens gener, fordi der her vil forekomme omrking dobbelt så meget arvemateriale i vært bånd. En forklaring på at dette ikke er tilfældet kan være at molykylerne i sagens natur er meget små, sammenlinget med volument på gelen, således at der rigligt med fire porer for molykulerne at placeres i. 

Dette var et hurtigt bud på et hurrigt svart. Jeg kan stå fuldt ud inde for at der forekommer flere gramatiske fejl. 

Asger tasker