er eud for dem der ikke er kloge eller hvad

Nej, sådan kan du ikke stille det op. EUD er indgangen til de erhvervsfaglige uddannelser. De spænder bredt, fra frisør til mekaniker.

Gymnasiet (og der er ca. 6-7 muligheder i  dag) er for dem som gerne vil læse videre, eksempelvis på et universitet, en professionshøjskole eller lignende. Eller dem som tager en HHX, har muligheder for at vælge en uddannelse i en bank eller lign, uden at skulle på endnu en uddannelsesinstitutution.

Og så er der alle undtagelserne. Man kan sagtens blive ingeniør ved at starte på EUD efter folkeskolen, så går vejen typisk over en faglært uddannelse og måske nogle års arbejde inden for faget. Dertil kommer et adgangskursus og så er man klar til universitetet. Det kræver stadig at man er god i skolen. Nogles påstår at de blive bedre ingeniøer end dem som tog på gymnasiet og derefter direkte på universitetet.

Hvis du skal vælge, så vælg hvad du har interesse for og helst noget du har evner til.

Hilsen Lars

hvorfor er der så støre krav på gym 

det er der heller ikke, kravene er anderledes. Det kan godt være at 02 i dansk og matematik er nok til at komme på EUD, men det skal nok blive svært alligevel. Hvis man ikke gider at værer tømrer, elektrikker, frisør, så er EUD også vejen til kedsomhed og hurtig exit.

Man skal også lige huske at EUD som der tidligere nævnes er en HEL uddannelse indenfor et område. Ud over det teretiske i skolen, skal man så efter et grundforløb finde en læreplads, hvilket kan være ret svært. For en ting er man kan klare sig godt i skolen ved at have lavet sine lektier osv. man at rent faktisk også kunne gøre arbejdet godt i praksis og lære her, er ret imponerende og kræver virkeligt at man knokler. 

En elektrikker har jo derfor både klaret grundforløb, jobsamtaler hos elektrikermestre, samt flere års erhvervserfaring. Man skifer jo så typisk mellem 1 års arbejde indenfor faget og et skoleforløb. Han kan både en masse teoretisk om el og el installationer, computere, telefoncentraler, kredsløb osv, men naturligvis også en masse praktisk som at opsætte stikkontakter osv. Flere elektrikkere reperere eksempelvis toge hos DSB, en opgave de ingeniører der har designet dem, tit ikke har viden og erfaring til, de ved bare hvordan man designer og regner ud om det kan det som det skal kunne.  Det sted man er i lære udnetaler jo en løn, og har ikke en gratis og man får ikke SU imens, så der er jo samtidigt tale om at man får en masse ervhervserfaring, samt at arbejdspladsen konstant forventer at du lever op til deres forventninger og de aftaler i laver, ellers kan de fyre dig præcist ligesom på alle andrs arbejdspladser. Det er altså ikke bare nok at kunne overbevise en lærer og en censor til eksamen om at du har lært det, du er også ude i "virkeligheden" og får det testet af i praksis. Og selvom de selvfølgeligt godt ved en elev ikke kan det samme som en der har arbejdet indenfor faget i 10 år, så er det i mange tilfælde i praksis det samme man bliver sat til hend ad vejen.

At man har en klassisk fordom om at EUD er for folk der er dumme, og universitetet er for de kloge, kommer nok fra gamle dage hvor de fattige kom i lære fordi det var den eneste mulighed, og de rige kunne give deres børn studentereksamen og iniversistetsuddannelse. I dag kan man både overbygge videre på en EUD, og man kan omvendt også have læst mange år på uni, og ende med et job og en løn, hvor en kortere EUD uddannelse havde været mere end rigeligt for at få jobbet. Det vigtigste er jo hvad man selv finder interessant, og så om det er et område hvor der faktisk eksistere jobs nok i forhold til hvor mange som tager uddannelsen