Studievejledning
Plagiat
Hej
Kan man blive bortvist fra sit gymnasium for at plagiere? Jeg står i den situation, at jeg åbenbart har plagieret ved at skrive et antal linier af fra en lærebog. Det har dog aldrig været hensigten at snyde, og jeg troede, at jeg havde sikret min uskyld ved at angive bogen som kilde i referencelisten.
Svar #1
17. februar 2016 af LilanKahn (Slettet)
Ja. Men du kommer nok til en snak omkring det frem at blive smidt ud.
Svar #2
17. februar 2016 af Arccossintan (Slettet)
Det virker faktisk underligt, at man ikke bliver informeret om, hvad plagiat egentlig er, og hvordan man undgår at plagiere.
Svar #3
18. februar 2016 af PeterValberg
Tja, .... hvis du er så uskyldig, som du hævder,
så klarer du sikkert også frisag, hvis du forklarer
dig overfor skolens ledelse, .... er du ikke, såh....
Svar #4
18. februar 2016 af Arccossintan (Slettet)
Jeg har udredt sagen med min lærer, og det kan jo ske for selv den bedste, hvis blot man ikke forstår sig på reglerne og samtidig ikke forstår sagens alvor.
Svar #5
20. februar 2016 af PSXL
#2 Du får oplyst, at du ikke må snyde. Ergo plagiere f.eks. Det er så her, at du selv sætter dig ind i, hvad plagiat er for en størrelse og hvornår det er snyd. Det kan ikke være gymnasiets ansvar.
Svar #6
20. februar 2016 af Arccossintan (Slettet)
Det er min opfattelse, at megen plagiat begås i ren og skær uvidenhed og altså ikke med den hensigt at snyde. Jeg er enig med dig i, at det ikke er de respektive gymnasiers ansvar at sørge for, at sine elever ikke plagiere, men idet plagiering ofte udføres pga. uvidenhed om fx kildeangivelse, er det vel bedst for både uddannelsesinstitutionerne og disses elever, at gymnasierne vejleder deres elever i emnet. Jeg kan næppe forestille mig, at nogen, der tager deres faglighed alvorligt, ønsker at snyde. Det er vel også bedre, at folk i gymnasiet lærer, hvad plagiat er, og således inden disse starter på universitetet, hvor plagiat kan få negative konsekvenser for ens faglige troværdighed. Man må jo også give folk en chance - hvem i samfundet er det en gevinst for, at unge talentfulde mennesker tabes som en konsekvens af, at disse kan have svært ved at afkode et regelsæt og dets alvorlighed? Oplysning er vejen frem.
Skriv et svar til: Plagiat
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
