Bioteknologi

Koffein, KM-værdier for theobromin og paraxanthin

24. marts 2016 af B96 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Er igang med en gammel eksamensopgave om koffein, men det her delspørgsmål kan jeg simpelhen ikke lure. 

Giv en mulig forklaring på, hvorfor de to substrater theobromon og paraxanthin giver forskellige KM-værdier (ift. Michealis-Menten kinetik) for coffeinsyntase. Disse to omdannes begge til koffein af det nævnte enzym. 

KM(theobromin) = 0,2 mM

KM(paraxanthin) = 1,2 mM

Man skal da kigge på molekylernes struktur, og disse varierer kun ved placeringen af et H-atom og methylgruppe, der har byttet plads på amidgrupper. 

Er på generel basis kommet frem til, at en stor KM-værdi betyder, at der ikke er en særlig effetiv binding til enzymet mens en lille KM-værdi siger noget om, at der er en effektiv binding. 

Håber der er nogen, der kan belyse sagen lidt for mig. 

Tak på forhånd. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. marts 2016 af Heptan

Der er en svag interaktion mellem enzymet og substratet når KM er stor samt k-1 >> k2.

Har du hele opgaven?


Svar #2
26. marts 2016 af B96 (Slettet)

Yes, her er delen med molekylernes struktur

Svar #3
26. marts 2016 af B96 (Slettet)

Og med opgaven (delopg. 4)

Brugbart svar (1)

Svar #4
26. marts 2016 af Heptan

Tak; det er vist en fin forklaring at en stor KM værdi betyder en svag binding til enzymet ... evnen til at binde til enzymet afhænger selvfølgelig af molekylformen, og enzymet binder åbenbart bedre til theobromin.


Svar #5
26. marts 2016 af B96 (Slettet)

Yes, det er jeg også kommer frem til :). Men hvorfor?

Brugbart svar (0)

Svar #6
26. marts 2016 af Heptan

Ja det er jo et godt spørgsmål ... altså både theobromin og paraxanthin er hydrogendonorer, men enzymer er jo kræsne, så jeg kan forestille mig at placeringen af hydrogendonoren (>NH) har betydning for hvor godt substratet binder i det aktive site ... 


Svar #8
26. marts 2016 af B96 (Slettet)

Ja, det virker oplagt at kigge på enzymets struktur, her med theobromin som substrat. Men der er en gammel eksamensopgave, og tænker umiddelbart at svaret må være mere simpelt end som så, siden der ikke er vedlagt bilag af dette. Der er jo ikke adgang til internet.

Svar #9
29. marts 2016 af B96 (Slettet)

Så slet ikke dit forrige svar, #6 

Men tak for at du lige kiggede på sagen :). 


Skriv et svar til: Koffein, KM-værdier for theobromin og paraxanthin

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.