Is/ are

Skulle der stå: "men det er mest populært blandt piger?", så vil oversættelsen være "but it is most popular among girls"

husk "it" ellers kan det være forvirrende, hvilken form af "to be", der skal anvendes ;)

Hej,

• Brug "is" ved ental og "are" ved flertal

• Kollektive navneord, bruger oftest "is", men du kan bruge "are" for at understrege personer, der tilhører gruppen.

• Sætninger med "et antal"... antager sædvanligvis flertalsform.

Eksempler:

The cat is eating all of his food.
The cats are eating all of their food.
The cat and the dog are eating as fast as they can.

Et kollektivt navneord refererer til en gruppe mennesker eller ting, der behandles som en enkelt enhed i tale. Kommitte er et kollektivt navneord. En kommitte består af flere personer, men selve ordet er i entalsform form. På amerikansk engelsk, bruges der ved kollektive navneord "is". På brittisk engelsk, bruger kollektive navneord både "is" og "are".

The committee is considering the budget right now.
The audience is getting antsy.
The couple is moving to California.

Samlende fraser som "a number of.." eller "et par..", kan gøre det svært at vælge mellem "is" og "are". Hvilken skal du for eksempel bruge når du taler om "a number of people"?. På den ene side er "number" i ental, hvilket peger på "is", men på den anden side er "people" i flertal, hvilket peger på "are". Typisk bruges "are" om "a number of".

Rigtigt - A number of people are concerned about the lack of progress.
Forkert - A number of people is concerned about the lack of progress.

Andre kollektive fraser som for eksempel "group of" kan gøre brug "is" når du understreger gruppen....

• That group of protesters is sure to be distracting.
• This series of books is phenomenal.

...men kan også gøre brug af "are", når du understreger individer i gruppen:

• A bunch of my friends are going to different schools next fall.
• A handful of new books are published each week.

Når man snakker om "a pair", behandler man typisk de to ting som en enhed, så der anvendes normalt "is":

Rigtigt - A good pair of shoes is a luxury in some parts of the world.
Forkert - A good pair of shoes are a luxury in some parts of the world.

Når du vælher mellem "there is.." og "there are..", er det vigtigt at se på det (navne)ord der kommer efter "there is/there are":

• There is a cat on the porch.

Her er "cat" i ental, derfor skal "there is" bruges, hvorimod i:

• There are many opportunities to learn at this company.

Her er "opportunities" i flertal, derfor skal "are" anvendes. Man skal ikke lade sig forvirre af "many", men udelukkende koncentere sig om navneordet.

Håber det hjælper.

/Angel

Det er umuligt at afgøre  hvad det skal hedde i dit eksempel da der ikke er  et subjekt i det du citerer, og verballeddet skal kongruere med sit subjekt.

Det er et sjusket eksempel.

#2,

En "frase" er på dansk en kliché, -en slidt vending,  selv om det på danglish betyder noget andet.

#4

Du har for såvidt ret i forhold til frase på "almindelig dansk" betyder: "hult eller banalt udtryk eller forslidt talemåde". Men vil dog påpege at det i forhold til det danske sprog, har betydningen: "ord eller ordgruppe der udgør en del af en sætning eller af en anden ordgruppe". Så brugen i "kollektive fraser mv." er i forhold til dansk sprog ikke forkert :o)

/Angel

Du har tilsyneladende et ret specielt forhold til dansk.

1  Du tror vist at  " i forhold til  "  kan betyde alt mellem himmel og jord når man ikke gider bruge                         en dækkende præposition. Det virker komisk.

2  Du mener åbenbart at danglish er lige så godt som dansk, og at det at et udtryk har en eller anden                 betydning  på engelsk, gør at et lignende har den  samme betydning på dansk. Det  har jo bl.a. gjort at         nogle tror at "patetisk"  betyder "ynkelig" i stedet for "fuld af pathos", -at "trafficking" betyder                           "kvindehandel", -at en '"hooligan" er en "fodboldbølle" etc. etc.

Du tænker åbenbart på udtryk som "nominalfrase"  og lign.

Fodi et ord er et fremmedord, betyder det ikke at det er strengt forbudt at bruge i det danske sprog. Et levende sprog udvikler sig og ord skifter betydning, således at det ikke nødvendigvis betyder det samme i dag som det gjorde i år 1900.

Og jeg mener aldeles ikke at denglish er ligeså godt som dansk, eller bedre for den sags skyld. Jeg mener at frase er et lige så "dansk" ord som så mange andre fremmedord. At du ikke kender betydningen af ordet "frase", som det er defineret i Den Danske Ordbog over det Moderne Danske Sprog, der er en korpusordbog (og altså afspejler sproget som det tales), betyder ikke at din definition er den eneste rigtige. Jeg refererer blot til hvad en moderne ordbog definerer en frase som. Hvis der er forkert at følge med udviklingen i sproget, tja... så er jeg skyldig, selvom det da kunne være sjovt hvis alle stadig talte som på Christian den 4.'s tid og alle ord stadigvæk betød det samme som i midten af 1600-tallet.

Men du er velkomme til at kontakte Den Danske Ordbog, hvis du mener deres definition på ordet "frase" er forkert: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=frase

/Angel

Du har ikke forstået at DDO ikke er en liste over hvad der godt og hvad der er dårligt dansk, men blot en fortegnelse over hvad nogen har hørt der kan have været ment med noget en eller anden har sagt på et eller andet gadehjørne. Det er en deskriptiv, -ikke en normativ ordbog.  Du mener måske også at et ord som en "event" er et godt, dansk ord??  JU-HUU, her går det godt. Længe leve de cafésmarte !!

Vi har sandellg meget at takke journalister og reklamefolk  for.

Danskernes natonalsygdom (også sprogligt set)  er mindreværdskomplekset, og englænderne slår sig på lårene af grin  over vores sprog når vi går i supermarkedet og køber (som jeg har set på et skilt) noget  "sliced pålæg, -men  det er måske også at "følge med udviklingen" ?

Nå ja... Diskriptive ordbøger er naturligvis totalt latterlige og helt forkerte. Det danske sprog udvikler sig ikke, der kommer ikke nye ord til mens andre forsvinder, og gamle betydninger af ord, skifter aldrig mening. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, har ikke den fjerneste anelse om hvad det er de laver og alt hvad de skriver, er jo blot noget de har hørt på et gadehjørne, og så efterfølgende gættet sig til hvad mon betød. Herefter har de så sandelig formastet sig til at skrive disse gætværker ned i en ordbog, som alle jo er fuldstændig klar over er det rene nonsens (må man mon godt bruge nonsens? Det er jo et fremmedord), nå - det rene sludder.

Nuvel... Af tidligere indlæg, som du (Stygotius) har deltaget i, kan jeg se, at uanset hvad andre kommer med, så er der ingen der kan rokke ved din endegyldige sandhed om, hvad end emnet nu måtte være. Så lad os bare blive enige om, at vi er uenige. Og nej, jeg mener ikke event  eller sliced er danske ord. Men så lad os for fremtiden gå ned på kaffebaren (til de unge læsere cafeen) og bestille "en enkelt portion espresso kaffe med dampet mælk" og "en enkelt portion filterkaffe med dampet mælk" og ikke en "Caffe Latte" og en "Cafe au Lait". Og ja, ja. Det drikker du vel ikke alligevel...

BTW (som er en god olddansk forkortelse for "by the way" - ironi kan forekomme) .Så stammer ordet frase forøvrigt ikke fra det engelsek "phrase", men fra det græske "frasis" eller "phrássi", der betyder udtryk, sætning eller vending. Så der er intet denglish i brugen af ordet.

Til Mary1605 - Alt dette nonsen, æh sludder, ændrer så ikke på reglerne jeg har beskrevet for brugen af "is"/"are".

Om deskriptive ordbøger er latterlige eller ikke, ved jeg ikke noget om, men de er i hvert fald ikke normative og kan derfor ikke bruges som en rettesnor for noget som helst.

Angående "espresso" og lignende morsomheder: Fremmedord kan være udmærkede  når der ikke allerede findes et godt dansk, gangbart dansk ord for det samme, og de kun bruges for at spille smart. I øvrigt må "espresso kaffe med dampet mælk"  vist siges at være ret redundant for ikke at sige en truisme (sic) -på samme måde som "et firkantet kvadrat".

Ja, det er (næsten) rigtigt at ordet frase  er udsprunget at græsk φραςισ (frasis), som er verbalsubstantivet til verbet φραω (frao), at sige, tale, men da græsk i den form det taltes og blev skrevet i oldtiden , lige som latin ikke er nogens modersmål i dag, kan danglish næppe siges at have overtaget det fra andet end engelsk, som dog er den oplagte kilde.  

Når din holdning er:

Fremmedord kan være udmærkede  når der ikke allerede findes et godt dansk, gangbart dansk ord for det samme

...undrer det mig at du gladeligt kaster om dig med ord som verballed (selvom vi har et gangbart dansk ord "udsagnsled"), subjektsprædikativ (omsagnsled til grundled) og så videre. Men jeg kan selvfølgelig godt se, at det er noget andet når du bruger låneord i det danske sprog og fordanskninger af latinske ord, i stedet for at bruge de tilsvarende gode gangbare danske ord.

"frase" og de andre ord du nævner, er faglige udtryk og anvendelige i en bestemt, faglig sammenhæng. De er afgjort ikke hvad du kalder "almindeligt dansk", men hvad man kalder "jargon"..

Når en læge i samtale med kolleger taler om "appendix" og ikke en blindtarm, er dette ord ikke af den grund pludselig blevet "almindeligt dansk"  og generelt brugbart og har ikke dermed fået udvidet sine betydningsmuligheder. 

Længe leve det barnlige snobberi for engelsk.

Ja, ja - What ever.

Som sædvanligt ender du op med at kalde folk for barnlige (og andre lidet flatterend ord)... Det ville være rart hvis du kunne se ud over din egen lille boks og tale pænt til folk.

Måske du skulle øve dig i almindelig pli i stedet for at hænge dig i petitesser som fraser er jargon eller almindeligt dansk.

Hav det godt.

/Angel

Jeg "ender nu ikke op" med noget. Jeg skriver dansk, ikke danglish.

Jeg har ikke beskyldt nogen bestemt og i hvet fald ikke dig for at være barnlig, men det er i hvert fald et primitivt at melde sig ud af en diskusson ved at sige at det drejer sig om blot petitesser.  

Ja, jeg synes at en snobben for engelsk er barnlig.

I bedes venligst tage jeres diskussioner om "fraser" og brug af "i forhold til" som disse op i Studieportalens integrerede besked-system eller oprette jeres eget indlæg. Jeg er ret så sikker på, at Mary blot ville have besvaret sit indsendte tvivlsspørgsmål.

Mvh,
Alexander

Nu drejer denne tråd sig overhovedet ikke om det hedder frase eller ej, eller hvorfra frase stammer, eller om det er godt dansk eller ej. Det handler om reglerne for anvendelse an is/are på engelsk.

Hvad din opfattelse af hvad denglish er, er tilsyneladende ikke den samme som min. Så lad det ligge ved det. Utroligt hvor meget du kan forestille dig om hvad jeg mener, siger og gør, udfra din holdning af at frase ikke er et dansk ord der kan anvendes i den sammenhæng. Jeg er sikker på at budskabet for besvarelsen af spørgsmålet i denne tråd er gået igennem hos modtageren, hvad enten frase, eller et andet ord er blevet brugt.

Jeg mener stadig at frase er et dansk ord, der oprindeligt er lånt fra græsk. Du mener det er et engelsk låneord og fred være med det. Du skal bare ikke forsøge at pådutte mig, din sandhed om hvilke ord der er rigtige og hvilke ikke er. Jeg har min mening om hvilke ord der kan bruges som danske i det danske sprog, du har din. Det betyder ikke din er den eneste sandhed. Det betyder ikke min er den eneste sandhed. Det betyder derimod blot at dansk er et dynamisk sprog i udvikling.

Og husk så lige i fremtiden at undgå eksempelvis disse "gode gedine danske" låneord:

• Marked er et latinsk (romersk) låneord i dansk (af mercatus)
• Mønt er et latinsk (romersk) låneord i dansk (af moneta)
• Pund er et latinsk (romersk) låneord i dansk (af pondus)
• Øre er et latinsk (romersk) låneord i dansk (af aureus)
• Købe er et latinsk (romersk) låneord i dansk (afledning af caupo, kræmmer)
• Mil er et latinsk (romersk) låneord i dansk (af milia passum = tusinde skridt)
• Fabrik er et fransk låneord i dansk (af fabrique, oprindeligt fra latin fabrica = værksted)
• Industri er et fransk låneord i dansk (af industrie, oprindeligt fra latin industria = foretagsomhed)
• Djævel er et græsk låneord i dansk (diabolos = bagvasker, bagtaler)
• Fanden er et oldfrisisk låneord i dansk (fandiand = den fristende)
• Avis er et fransk låneord i dansk.

Jeg er selvfølgelig glad for din opremsning (med dens fejl) om end jeg da kender dem allesammen.

I øvrig er et låneord et ord  som er lånt fra et andet sprog og som har være gangbart dér i sin  lånte  form.

Et ords etymologiske baggrund gør det ikke til et låneord.

ad #16

Alexander har da helt  ret.