Studievalg og videregående studie

Side 2 - Jura eller medicin?

Brugbart svar (0)

Svar #21
25. oktober 2017 af Justitia

Din påstand:

"... derimod tale om en forskel i karakterniveau, der ikke kan begrundes i forskel i kompetencer, hvilket DJØF konkluderede"

Du har stadig ikke dokumenteret nogen konklusion fra DJØF, som understøtter din påstand. Du henviser alene til en artikel, som henviser til en undersøgelse, hvor DJØF Studerende har sammenlignet karaktergennemsnittene på de tre jurastudier - flot....

"Jeg er dog mere interesseret i at læse om de faktuelle forkerte bemærkninger, idet jeg naturligvis genre vil berigtige disse, hvis der er tale om noget forkert"

Så må du jo finde dem som anført. Dé ligger her på Studieportalen og i uanede mængder.


Brugbart svar (0)

Svar #22
25. oktober 2017 af Justitia

https://www.studieportalen.dk/forums/thread.aspx?id=1736013

For de nysgerrige. 


Brugbart svar (1)

Svar #23
25. oktober 2017 af Dulugtergrimt

Mens de to jurister måler virtuelle tissemænd, kan jeg da lige give mit besyv med angående medicin.
Jeg er læge fra KU, blev færdig for lige over et år siden.

Medicin og jura er ens på den måde, at det er to ret tunge, teoretiske studier. Du nævner at du nok mener at jura er bogtungt, men medicin er lige så tungt hele vejen igennem. Det er udenadslære fra dag ét. Fordelen er så, at du (i hvert fald i København) har frihed under ansvar. Det vil sige, at du selv bestemmer, hvor engageret du er i undervisningen, men at du så også selv sørger for at komme igennem eksamen. Derudover er det imo ret fedt, at du ikke har så meget at tænke over angående valg af fag under studiet. Alle læger skal kunne det samme, så studiet er tilrettelagt fuldstændigt for dig, og du skal bare huske at tilmelde dig undervisning og eksamen fra semester til semester. Alle er garanteret job fra når de er færdige, og det fordeles ved lodtrækning, så konkurrence under studiet er der heller ikke vanvittige mængder af - det starter først bagefter.

Du skal blive læge hvis du vil have et fedt job med en varieret hverdag og føle, at din viden konstant udfordres og udvides. Det kan i hvert fald anbefales herfra.

Brugbart svar (0)

Svar #24
26. oktober 2017 af Roman Garcia

@ Justitia

Debatten stopper her, idet jeg har angivet en kilde. Ligesom i de bøger du læser, angives der kilder. Du forventer vel ikke, at alle henvisninger er fulgt af et bilag indeholdende henvisningen? Det ville blive nogle lange bøger.

Brugbart svar (0)

Svar #25
26. oktober 2017 af Justitia

En kilde som ikke dokumenterer din påstand, hvorfor din kilde er irrelevant.

 


Brugbart svar (3)

Svar #26
29. oktober 2017 af guzbak

Hej med dig.

Jeg tænker at du gerne vil have svar på det du spurgte om.

Jeg læser medicin på ku og er snart færdig med bachelordelen.

Fordele ved studiet
- Rigtig godt socialt miljø på egen, men også på tværs af årgange
- Alle er søde og hjælpsomme, deler gerne råd, erfaringer og notesamlinger ud
- Studiet er spændende og kommer rundt om forskellige emner. Hvert semester handler om noget nyt

1. sem: Humanbiologi og intro til klinik
2. sem: cellebiologi, genetik og sundhedspsyk
3. sem: neuroanatomi og makro anatomi og klinik
4. sem: indre organer og videnskabsteori
5. sem: sidste del om "det raske menneske"
Og så begynder de kliniske fag og for mange alt det sjove :)

Ulemper
- Man har en stor læsebyrde og alle eksaminer på bacheloren er stort set skriftlige flere timers eksaminer uden hjælpemidler
- man læser op til flere fag samtidigt til samme eksamen da de fleste er integreret
- man kommer først rigtigt på klinik på kandidaten


Men det kommer jo meget an på dine interesser. Tror du at du ville elske at fordybe dog med kroppens fysiologi og senere få patientkpntakt eller brænder du for at stå i en retssag og vinde dine sager? Begge uddannelser har jo forskellige veje man kan gå. Særligt er jeg glad for at medicin har så mange specialer. Man kan få egen klinik eller arbejde i hospitalsregi, eller hvis man bare finder ud af patienter ikke lige er mig kan man forske i stedet og gå den vej...

Du må afklare med dig selv hvad du brænder for. Begge er lange og hårde studier så du skal helst ikke miste motivationen under vejs :)
- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Svar #27
29. oktober 2017 af maria12hansen (Slettet)

#23 #26 Mange tak for jeres svar!

Forrige 1 2 Næste

Skriv et svar til: Jura eller medicin?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.