Bioteknologi

Blodsukker øvelse

26. november 2017 af tulle923 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej Alle 

Jeg har i biotek lavet et forsøg, hvor vi skulle møde fastende op, og derefter indtage forskellige former for kulhydrater men alle af 50g. Jeg står med en rapport, hvor jeg har fået følgende spørgsmål, som jeg har svært ved at besvare: 

Hvorfor skal alle forsøgspersoner indtage 50 g kulhydrat og hvilke usikkerheder giver det?

Hvad betyder det for resultaterne, at det ikke er den samme person, man måler på?

Håber I kan hjælpe
På forhånd tak 


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. november 2017 af ShadH

Ethvert eksperiment ønsker at have færrest mulig variable. Ved at bede alle deltagere om at indtage 50 gram kulhydrat - ikke mere, ikke mindre - sikre man sig at mængden ikke er variabel i jeres eksperiment. Ved at eliminere mængden som en variabel, bliver den eneste variabel de forskellige kulhydrater, som deltagerne har indtaget.

I jeres eksperiment kan man derfor udelukke andre faktorer og kun forholde sig til om blodsukkeret giver udsving afhængig af om det er (f.eks) havregryn eller slik man har spist. Man behøver ikke at forholde sig til om de har spist lige meget af deres kulhydrat, fordi opgaven tager udgangspunkt i at mængden skal være identisk - nemlig 50 gram.

Det interessant for mig er hvorfor der bliver spurgt ind til usikkerheder ved at indtage en fast mængde, da det at indtage en fast mængde giver et mere sikkert resultat end noget andet. Der må jeg melde pas - prøv at spørge dine klassekammerater eller din lærer.

Jeg håber det gav mening.


Svar #2
27. november 2017 af tulle923 (Slettet)

Mange tak for svar! 


Brugbart svar (0)

Svar #3
27. november 2017 af AngelOneOne

Hej,

Ved anvendelse af laboratorieanalyser er der altid knyttet en vis usikkerhed til resultatet. Denne usikkerhed skyldes biologisk variation og prøvetagningsforhold samt selve analysen på analyseapparatet. Usikkerheden har særlig betydning, når det gælder personer uden kliniske symptomer på diabetes, da denne − hos personer med glukoseværdier højt i normalområdet − kan føre til enkeltstående værdier over det diagnostiske niveau.

Ovenstående betyder, at der altid er usikkerheder, når man arbejder med laboratorieanalyser. Dels er der den biologiske variation - to forskellige individer, nedbryder ikke nødvendigvis kulhydrater på samme måde, og ved samme hastighed. Der kan også være usikkerhed i forhold til den måde, som prøverne udtages på. Apparatet som målingerne udføres på, har også en usikkerhed (gerne angivet med en ±x %). Det vil sige at måleresultaterne fra dette apparat, kan variere med ±x % fra den sande værdi. Og så er der det sidste tilfælde, hvor enkelte individer, kan udvise måleværdier, der ligger højt i, eller uden for normalområdet. Har man så en samling af målinger fra x personen, vil en sådan måling påvirke usikkerheden for selve datasættet.

Håber det hjalp lidt.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: Blodsukker øvelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.