Bioteknologi

Disakkarid

01. december 2017 af lososos - Niveau: A-niveau

Nogle der kan giv en god og forståelig forklaring for hvad disakkarider, oligosakkarid og polysakkarid er? plz


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. december 2017 af ChemistryIsKey

Saccharider betyder bare flere sukre bundet sammen.

Disaccharider er molekyler, hvor TO (di-) sukre er bundet sammen. Et eksempel er laktose, som er et galaktose sukker bundet sammen med et glukose sukker. Altså to sukre går sammen til ét.

Oligosaccharider er også molekyler hvor flere sukre går sammen i kæder. Den eneste forskel er, at oligo- præfixet indikerer, at det er omkring 3-10 sukkerenheder, som bindes sammen i en kæde.

Samme princip gælder for polysaccharider. Det er stadig sukkerenheder der går sammen, men nu er det noget længere kæder. Hvis vi tager udgangspunkt i, at det længste oligosaccharid er 10 sukkerenheder, skal polysaccharider altså have over 10 sukkerenheder bundet sammen i en lang kæde. Glykogen, som er en form for energilager i din krop, er et oplagt eksempel på et polysaccharid (én kæde i et glykogenmolekyle kan have op til ca. 600.000 glukoseenheder bundet sammen! Det er en MEGET lang kæde).

Du kan altså se, at både di-, oligo- og polysaccharider alle egentlig bare er kæder af monosaccharider (sukkerenhederne, fx glukose) med forskellige længder. En lille recap;

Di  =  2 sukkerenheder bundet sammen.
Oligo = 3 - 10 sukkerenheder bundet sammen.
Poly = Over 10 sukkerenheder bundet sammen.

:)


Skriv et svar til: Disakkarid

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.