Drivhuseffekten langbølget og kortbølget stråling.

Hej ThunderGirl,

Ift. dit spørgsmål:
Jeg vil mene, at strålingen vil blive langbølget.

Lidt teori om albedoeffekten:
Albedo (som betyder hvid på latin) er, hvor meget solstråling der bliver reflekteret fra atmosfæren, landjorden og oceanerne til verdensrummet. Hvis albedoen er høj, betyder det, at der bliver reflekteret meget solstråling fra Jorden. Men hvis albedoen er lav, så vil solstrålingerne blive absorberet mere i stedet for at reflektere det. Objekter, som har farven hvid, er bedre til at reflektere solstrålingerne. Men hvis objektet er sort, så vil det meste af solstrålingerne blive absorberet. Når solens kortbølget indstråling rammer Jorden bliver omkring 31% af strålingerne reflekteret tilbage som langbølget infrarød stråling (som også kaldes varmestråling). Det er især skyerne, der er ansvarlig for det meste af Jordens albedo. Men der bliver også reflekteret lidt solstråling fra jordoverfladen (8%). Hvis det er jordoverfladen der reflekterer solstrålingerne, så er det især de snedækkede områder, der har en stor albedo. Den resterende 69% af solstrålingerne, som ikke bliver reflekteret, bliver absorberet i atmosfæren, på landjorden og i oceanerne. Men hvis der blev reflekteret mere solstråling end der blev absorberet, så ville det også kunne føre til globale temperaturstigninger. For når solstrålingerne bliver reflekteret, er det sværere for den reflekterede stråling at trænge ud til verdensrummet, da dens udstråling er langbølget. Og det er så på grund af de forskellige gasser i atmosfæren (vanddamp, CO2 m.fl.), som absorberer strålingerne.

Strålingen er hovedsaglig givet ved Plancks stråligslov. Se https://da.wikipedia.org/wiki/Sortlegeme  . Den giver et lys hvis frekvens vokser med temperaturen. Da solens temperatur er væsentlig højere end jordens er frekvensen også højere

Pas på med betegnelserne. Reflekteret lys har samme frekvens og bølgelængde som det indkomne lys. Derimod vil det lys, der udsendes på grund af jordens opvarmnig, have mindre frekvens og dermed større bølgelængde end det indstrålede, fordi jorden er koldere end solen. Det er dette genudstrålede lys, der har svært ved at komme ud gennem atmosfæren. Det absorberes af drivhusgasserne og genudsendes, noget ud i verdensrummet og noget tilbage til jorden. I første omgang bevirker det, at jorden har svært ved at komme af med den indstrålede energi. Derfor opvarmes den. Når den varmes op, stiger strålingsintensiteten, så der stråler mere varme ud. I den sidste ende indstiller der sig en ligevægt, hvor der udstråles lige så meget energi, som der indstråles. Det sker dog ved en højere temperatur end den, der ville være, hvis den langbølgede stråling ikke blev stoppet af drivhusgasserne.