Fysik

Frysning af anden væske end vand.

22. april kl. 11:28 af HenrikTheLarsen - Niveau: 9. klasse

Hej med jer!

Jeg skal lave et eksperiment, hvor vi demonstrerer at vand fylder mindre, når man optør det, men jeg skal også bruge en anden væske, som virker normalt.
Jeg har tænkt over rapsolie eller lign., men hvad vil i anbefale?

KH,

Henrik.


Brugbart svar (1)

Svar #1
22. april kl. 19:26 af Eksperimentalfysikeren

Rapsolie har et meget lavt frysepunkt. Det går, så vidt jeg kan se, bedre med kokosolie.

Du kan også prøve palmin, der har et smeltepunkt lige over stuetemperatur.

Prøv at finde oplysninger om dem på nettet, inden du går i gang med forsøget.


Brugbart svar (1)

Svar #2
22. april kl. 20:00 af ringstedLC

Du kunne prøve med paraffin. Det smelter ved ca. 40 ºC og udvider sig efter overgangen.

Bemærk: Hvis andre hjælpere synes at følgende er uforsvarligt at udføre, må man endelig sige til og så beder jeg om undskyldning for forslaget.

PAS PÅ!

Du må ikke opvarme paraffinen for voldsomt, da dens flammepunkt ligger på ca. 200 ºC.

Bestem rumfanget og massen af en lille klods paraffin, der sagtens kan være i en gammel konservesdåse. Beregn massefylden.

Vej den tomme dåse og sæt den på det svageste blus på komfuret.

Efter lidt tid mærker du forsigtigt på dåsen. Hvis du kan røre den i længere tid, er den under 50 ºC. Hvis ikke, sluk for varmen og vent!

Kom paraffinklodsen i dåsen og se om den begynder at smelte. Hav lidt tålmodighed, - paraffin har en ret høj varmekapacitet. Øg eventuelt varmen, men kun til den begynder at smelte. Fjern dåsen MED en grydelap fra komfuret ved for kraftig opvarmning.

Når al paraffinen er smeltet sætter du en streg på dåsen som bruges til aflæsning og beregning af rumfanget/massefylden. Husk at fratrække vægten af dåsen.

Sammenlign massefylderne ved fast- og flydende form.

Hvis forsøget er en succes lader du bare den størknede paraffin stå i dåsen indtil demonstrationen.

PS. Måske kunne der forsøges med stegefedt eller margarine, men jeg ved ikke om det udvider sig efter smeltning.


Brugbart svar (1)

Svar #3
22. april kl. 20:27 af Eksperimentalfysikeren

Stegefedt og margarine indeholder lidt vand, som kan forstyrre forsøget.

Brug varmt vand til opvarmningen af parafinen. Så kan temperaturen ikke komme over 100 ºC.


Brugbart svar (1)

Svar #4
22. april kl. 20:46 af ringstedLC

#3 selvfølgelig, - det er da meget sikrere. Tak!


Svar #5
23. april kl. 09:20 af HenrikTheLarsen

Tak for svarene, det hjælper meget!

KH

Henrik :) 


Skriv et svar til: Frysning af anden væske end vand.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.