SRO i fysik og matematik

Indledende uddrag af
                            https://emu.dk/stx/paedagogik-og-didaktik/teori-og-metoder/videnskabsteori-og-tvaerfaglighed
                                         

Didaktiske udfordringer i forbindelse med videnskabsteori

Elever som skal skrive en større opgave, vil typisk være mest optaget af at få hold på den faglige viden i projektet og kan have svært ved at se hvordan videnskabsteori kan bidrage til dette.
 

Dette skyldes formentlig en kombination af flere forhold, herunder

at eleverne er usikre på hvad begreber som ’metode’ eller ’teori’ dækker over,
 

at mange videnskabsteoretiske temaer forudsætter et så højt abstraktionsniveau, at det kan være vanskeligt at forbinde fx diskussioner om konstruktivisme eller videnskabelig udvikling til sit eget konkrete projekt om fx Sherlock Holmes og victoriansk byudvikling, og
 

at det typisk er lettere at håndtere kvalitetskriterier for tilegnelse af fakta (som fx årstal og formler) end for undervisningsudbytte i form af færdigheder og kompetencer (som fx hvornår en elev har lavet en god problemformulering eller en overbevisende analyse).

Disse udfordringer kan betyde at de krævede videnskabsteoretiske refleksioner ikke bliver integreret i projektet, men snarere får karakter af at være tilføjet som en eftertanke. Og hvis det sker, bliver elevens læringsudbytte i selve projektarbejdet nedsat og eleven kan få svært ved at gennemskue de bedømmelseskriterier der angår metoderefleksioner i forbindelse med den mundtlige prøve.

Kort fortalt om basal videnskabsteori:
 https://cg-gym.dk/wordpress/wp-content/uploads/2023/01/CGs-elevvejledning-om-metoder-og-basal-videnskabsteori.pdf

Viden om basal videnskabsteori forsta°r vi som viden om hvordan og hvorfor man arbejder metodisk pa° en relevant ma°de i sit eget projekt om netop den sag og med de fag som indga°r. Det handler ogsa° om hvorvidt man kunne have gjort andet og med hvilke konsekvenser.

Basal videnskabsteori handler altsa° om at have blik for at det man gør i sin undersøgelse (metoderne og brugen af materialet), har betydning for ens resultater. Og for at der er forskel pa° fagene.

Fagenes metoder er udtryk for forskellige videnskabelige tilgange fx humanistiske, samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige, og der kan være vigtige metodiske forskelle pa° hvordan fagene arbejder, og hvad der er ma°let for fagenes undersøgelser sammenlignet med andre fag. Arbejdet med basal videnskabsteori kan ogsa° handle om videnskabelig redelighed, idealet om objektivitet og uafhængighed.