Bioteknologi

Fibroblaster i cellekultur

25. oktober 2018 af Lang93 - Niveau: Universitet/Videregående

Hvad er fordelen ved at bruge fibroblaster i cellekultur (ud over, at de er let tilgængelige via hudbiopsi)? Jeg ved at de proliferer hurtigt i cellekultur, og at dette har noget at gøre med deres syntese af den extracellulære matrix, og at de (in vivo) indgår i healingsprocesser. Hvorfor gør disse egenskaber fibroblaster gode til dyrkning i cellekultur?


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. oktober 2018 af Lillon (Slettet)

#0

Hvorfor gør disse egenskaber fibroblaster gode til dyrkning i cellekultur?

Fibroblaster er lettilgængelige, og de profilerer hurtigt i cellekultur. - Tid og penge. Det er dog gode argumenter. ;-)

Andre fordele er fx:

- Fibroblaster kan omprogrammeres til andre celler fx inducerede pluripotente stamceller (iPS celler).

- (Embryonale) Fibroblaster bliver desuden brugt som såkaldte „feeder cells“ - som en slags basislag, der får andre celler fx embryonale stamceller til at vokse i cellekulturer.


Svar #2
25. oktober 2018 af Lang93

Jeg skriver netop om iPS celler. Som jeg har forstået, kan de fleste somatiske celler omprogrameres til iPS celler. Jeg ønsker dog at undersøge hvorfor netop fibroblaster bruges så ofte til omprogrammeringen. Kan du evt. kort forklare, hvad der gør, at man spare tid og penge ved brug af fibroblaster?


Brugbart svar (0)

Svar #3
25. oktober 2018 af Lillon (Slettet)

#2

Jeg skriver netop om iPS celler. Som jeg har forstået, kan de fleste somatiske celler omprogrameres til iPS celler. Jeg ønsker dog at undersøge hvorfor netop fibroblaster bruges så ofte til omprogrammeringen.

Fibroblaster har per se evnen til at omdannes til andre bindevævsceller i kroppen. De er ikke særlig meget specialiserede. Se her:  http://subsites.egaa-gym.dk/nr/biologi/Roholt/cellebiologi/vaevstyper/bindev%E6v/bindevaev.html

Metoden blev etableret med fibroblaster af Shinya Yamanakas forskningsgruppe og James Thomsons forskningsgruppe. Det var i 2006. Siden blev metoden forbedret, det viste sig fx at hudceller bærer flere mutationer (UV lys!) end andre kropsceller. I dag bruger man fx også blodceller - de er endnu lettere tilgænglige end fibroblaster.

Kan du evt. kort forklare, hvad der gør, at man spare tid og penge ved brug af fibroblaster?

Øhm, de er lettilgængelige, og de vokser hurtigt????


Svar #4
25. oktober 2018 af Lang93

Som jeg skrev tidligere, er jeg klar over, at de er let tilgængelige, og at de vokser hurtigt i cellekultur. Jeg ønskede i stedet svar på, hvad der lige præcis gør, at de vokser hurtigere end andre somatiske celler i cellekultur. Jeg er ked af, hvis jeg ikke har udtrykt mig klart.


Svar #5
25. oktober 2018 af Lang93

Sorry. Har lige undersøgt linket du sendte - der står lidt. Tak.


Brugbart svar (0)

Svar #6
25. oktober 2018 af Lillon (Slettet)

Ingen problem.

Hvor hurtigt somatiske celler deler sig, afhænger af deres grad af differentiering og fra hvilket organ de stammer: Hjerteceller og neuroner af et voksent menneske har næsten mistet evnen til at dele sig. Derimod deler tarmens epitelceller sig flere gange om dagen, der er en høj ”slitage”.

Fibroblaster er lavt differentierede celler, som skal dele sig hurtigt, når det er nødvendigt - fx når der opstår  sår eller vævsbeskadigelser. Deres proliferation bliver stimuleret af vækstfaktorer. Cellekulturer tilsættes også vækstfaktorer. http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biokemi_og_molekyl%C3%A6rbiologi/Biokemi/v%C3%A6kstfaktorer

Lidt mere information om fibroblaster og cellekulturer (på engelsk):

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK21682/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK26889/


Skriv et svar til: Fibroblaster i cellekultur

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.