Religion
Den rent strukturorienterede vinkel
Minoritetsgruppen kan agere forskelligt i forhold til det omgivende samfund. Det har siden sociologiens fødsel været normalt at skelne mellem og endda se en modsætning mellem begreberne kirke og sekt. Det er en skelnen, som den katolske kirke faktisk selv har været med til at skabe. Kirken anså nemlig oprindeligt alle andre kirkelige retninger end den katolske for sekter i betydningen ”afvigende”.
Sociologen Max Weber systematiserede denne modsætning ved at forske i religiøse sekter, men han mente ikke, at der var noget negativt i begrebet sekt. For ham handlede det udelukkende om den religiøse gruppes forhold til samfundet:
Kirken er åben overfor samfundet, mens sekten omvendt er lukket. Det betyder, at en kirke i Webers forstand altid er en majoritet; den er overvejende positiv og åben overfor det omgivende samfund og er til for alle mennesker. Den har en relativ kompliceret organisationsstruktur. Omvendt er samfundet også overvejende positivt overfor kirken. Alle mennesker kan besøge kirken, og ofte bliver man endda automatisk født ind i kirken, da den vil have en fremtrædende plads i samfundet. Som eksempel kunne nævnes den romersk-katolske kirke i den præmoderne fase. En kirke vil hævde at have monopol på sandheden om livet.
Sekten er overvejende negativ overfor det omgivende samfund, den forholder sig kritisk til samfundets etiske værdier og vil enten afskærme sig fra samfundet eller forsøge at forandre det. Max Weber påpeger meget interessant, at sekter bliver nødt til at få en struktureret organisation for at kunne overleve. Ligesom kirken vil sekten også hævde at have monopol på sandheden om livet. Sekter er i den forstand altid minoriteter, men ikke alle minoriteter kan siges at være sekter, hvilket er et problem for begreberne. Se fx den ortodokse menigheds beskrivelse af sig selv:
OPGAVE - KIRKE-SEKT ID
Hvem er Gudmoders Beskyttelses Menighed ID
Gudsmoders Beskyttelses menighed og medlemmer er ikke gæster i denne eller hin ”udlandskirke”. Det er afgørende for initiativtagerne at arbejde for, at vort kirkelige liv bliver tæt knyttet til vor egen kulturelle og sproglige baggrund. Vi tror, at hvis vi ikke tager hul på denne udvikling, så risikerer vi på det overordnede niveau, at Ortodoksien i al fremtid vil være noget delvist fremmed og eksotisk; og på det personlige plan vil mange fortsat opleve en spaltning mellem kirkelivet på den ene side og “resten af livet”, familiært, kulturelt, politisk o.s.v. på den anden. For slet ikke at tale om alle dem, der på forhånd opgiver at nærme sig Den Ortodokse Kirke p.g.a. problemer med sprog og kultur.
Gudsmoders Beskyttelse vil med andre ord gerne medvirke til at basere den videre ortodokse udvikling her i landet på et allerede eksisterende fællesskab, nemlig det, der naturligt eksisterer mellem kristne, der taler nogenlunde samme sprog og har stort set samme historiske og kulturelle baggrund. Disse grundlæggende elementer konstituerer langt hen ad vejen selve vor måde at opfatte alle ting på, både de verdslige og de kirkelige. Det betyder naturligvis ikke, at disse elementer så har “fortrinsret” for den kristne tro; men det betyder, at vi kun virkeligt kan begribe og udtrykke kristendommen gennem vort modermål. Derfor er det vigtigt for os efter bedste evne at fremme en proces, der gerne skulle gøre Ortodoksien til en naturlig del af den danske og nordiske kristendom.
1.Hvilke elementer af teksten peger på minoriteten som kirke, og hvilke elementer peger på sekt?
Der er elementer, der peger i retning af både sekt og kirke:
2.Hvad kan modsætningen sekt-kirke da bruges til? Og hvad kan den ikke bruges til?
Jeg har et bud på spørgsmål 1, men vil gerne have hjælp til begge spørgsmål, hvis det er.
Tak for det
Svar #1
18. maj 2019 af mathon
En kult er en religion, hvor medlemmerne er løst organiserede og tilknyttede. Medlemskabet er ikke eksklusivt, og tilhængerne er ofte medlemmer af flere religioner.
Medlemmerne er ofte søgende mennesker, som tager de ting, de bedst kan lide fra andre religioner, og sammensætter dem, så de passer til dem selv.
Kulten er kendetegnet ved et fravær af fastlåste trosforestillinger, dogmer og etiske normer. Det er op til den enkelte at definere, hvad han eller hun vil tro på. Af samme grund hævder medlemmerne ikke at have den absolutte sandhed og afviser ikke andre religioners sandhedskrav.
Selvom kulten ofte er i opposition til majoritetssamfundets religion, forholder den sig oftest fredeligt til omverdenen.
Medlemskab af en kult er bare ét aspekt af tilhængerens liv og for det meste ikke det dominerende. Dette betyder ikke, at kulten ikke er vigtig, men at den har mindre indflydelse i det store hele.
Kulten opstår ofte omkring en karismatisk leder, en helgen eller et helligsted
.
.
En sekt er en tæt sammenknyttet religion, som ser sig selv i kontrast til majoritetssamfundet.
En sekt gør krav på at have den absolutte sandhed og mener, at sekten er den eneste vej til frelsen. Og i modsætning til kulte er sekter missionerende og forsøger at overbevise andre om sandheden af deres trosforestillinger.
Medlemmerne forholder sig stærkt kritisk over for majoritetsreligionen, som de mener har spillet fallit. Oftest opstår sekter som udbrydere fra etablerede religioner, de har haft en konflikt med, og som de forgæves har søgt at ændre.
Religionens rolle for sektmedlemmerne er den dominerende og overskygger alle andre sociale roller. Dette gør, at sekter er mere tilbøjelige til ekstremisme, fordi de mener, at religion skal overskygge alle andre aspekter af livet.
Medlemmerne er skeptiske over for verdslige institutioner som hospitaler, skoler, medier og militær og forsøger ofte at leve så isoleret fra omverdenen som muligt.
Båndene mellem medlemmerne er meget stærke, og man har stor loyalitet mod hinanden. For at sikre, at de nye generationer forbliver i sekten, har man ofte sin egne skoler, hvilket yderligere minimerer kontakten med majoritetssamfundet. Samtidig gifter man sig næsten udelukkende med andre medlemmer.
...
Kilder:
Cambell, Colin: "The Cult, the Cultic Milieu and Secularization", a Sociological Yearbook of religion in Britain, vol 5
Mcguire, Meredith: Religion: The Social Context, Belmont, Wadsworth, 1997
Svar #2
18. maj 2019 af mathon
Kirke:
et fællesskab af dem, der har den samme tro på Gud? De forskellige kirker har hver deres svar. Og det er netop kirkernes selvforståelse, der skiller dem fra hinanden.
Svar #3
18. maj 2019 af HFNU (Slettet)
Mange tak for dine forklaringer til begge begreber.
ift til spøtgsmål 1) Hvilke elementer af teksten peger på minoriteten som kirke, og hvilke elementer peger på sekt? Der er elementer, der peger i retning af både sekt og kirke:
Gudsmoders Beskyttelse vil med andre ord gerne medvirke til at basere den videre ortodokse udvikling her i landet på et allerede eksisterende fællesskab, nemlig det, der naturligt eksisterer mellem kristne, der taler nogenlunde samme sprog og har stort set samme historiske og kulturelle baggrund.
spørgsmål 1: Vil det understregede som "allerede eksisterende fælleskab" der naturligt eksisterer mellem kristne, der taler nogenlunde samme sprog og har stort set samme historiske kulturelle baggrund, så ikke være elemementer der viser at " Gudsmoders Beskyttelses Meninghed er en sekt.
"Kirken er åben overfor samfundet, mens sekten omvendt er lukket. Det betyder, at en kirke i Webers forstand altid er en majoritet; den er overvejende positiv og åben overfor det omgivende samfund og er til for alle mennesker. Den har en relativ kompliceret organisationsstruktur".
Elementer på det er en kirke : Gudsmoders Beskyttelses menighed og medlemmer er ikke gæster i denne eller hin ”udlandskirke”. Det er afgørende for initiativtagerne at arbejde for, at vort kirkelige liv bliver tæt knyttet til vor egen kulturelle og sproglige baggrund.
Har jeg mon forstået de 2 begreber korrekt nu
Skriv et svar til: Den rent strukturorienterede vinkel
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.