Den kolde krig

Først og fremmest: Den Kolde Krig er et navn og skrives derfor med stort.

- for Danmarks vedkommende: Vores mangeårige neutralitet ophørte ved indtrædelsen i NATO. Vi opbyggede og vedligeholdt et meget større forsvar end tidligere. Hjemmeværnet blev dannet under Den Kolde Krig med parolen: "aldrig mere en 9. april".

- for Verden: Alle lande, også de tidligere kolonier, blev et mål for de to sider, Østblokken og Vesten. Startende med Koreakrigen, Palæstinakonflikten, Vietnam, Cuba, Angola, Afghanistan o.m.a. Men der var fred i det todelte Europa, for her var der for stor risiko, for at "varm" krig ville betyde 3. Verdenskrig med A-våben.

- Svært at sige. Men jeg tror ikke, at freden ville have varet så længe i Europa som den har gjort.

- Ja, det må man sige. USA, der før 2. Verdenskrig også var neutral, blev meget mere aktiv på den internationale scene med flådebaser, våbenleveringer og politisk badwill/goodwill over hele kloden. Sovjetunionens primære interessessfære var begrænset til dens eget kontinent med Cuba og et par afrikanske tilfælde som undtagelser.

- Både og: Navnlig i begyndelsen kom en række småstater rendende til Verdens to supermagter og bad om hjælp til at bekæmpe en diktator eller et besværligt naboland. Og fik den med blodsudgydelse tilfølge. Men efterhånden som skakbrikkerne blev sat på plads, gav det faktisk en form for stabilitet. Krig, varm eller kold, giver altid materiel udvikling. Internettet, GPS og hele rumprogrammet med alle dets fordele var også en del af den Kolde Krig.

- Nej. Det var udviklingen af A-våben på begge sider, der gjorde kapløbet koldt. Fordi vi indså, at en krig med sådanne midler kun har tabere og den milepæl kan kun passeres en gang. Men når det er sagt, er der selvfølgelig altid nogen, der gerne vil bestemme istedet for den, der gør det.