Religion

frelse i kristendom

25. juni 2019 af sea789 - Niveau: C-niveau

Hej allesammen. Hvordan opnår man frelse i kristendommen? og er der forskel indenfor de tre grene af kristendom (katolicisme, ortodokse kirke, protestantisme) i forhold til hvordan man opfatter frelse? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. juni 2019 af mathon

Kristendommen - frelse er befrielse fra synd
Baggrunden for Jesu forkyndelse ifølge Det Nye Testamente er syndens og dødens magt over mennesket. Frelse er udfrielse fra dette vilkår. Frelsen er forbundet med Jesu virksomhed. Ja, navnet Jesus betyder da også Gud frelser eller Gud er frelse.

Frelsen er da også kommet nær i og med Jesu virksomhed. Det Nye Testamente understreger således, at frelsen er både noget nutidigt og noget fremtidigt. Den, der tror på Jesus Kristus som Guds søn, har allerede del i frelsen. Men frelsen er samtidig endnu ikke, for den skal engang blive en synlig virkelighed i Guds rige.

Paulus skriver om livet i troen som et liv i to verdener, denne verden og Guds. Den kristne lever i en grænsesituation, hvor hun/han både er undergivet denne verdens ordninger socialt og politisk, men samtidig også borger i Guds rige. Det er Paulus' og den tidlige kristenheds opfattelse, at frelsen var det hele menneskes frelse, altså mennesket forstået som en helhed af sjæl og legeme.

uddrag af   https://www.religion.dk/viden/det-siger-religionerne-om-frelse


Brugbart svar (1)

Svar #2
13. august 2019 af mettemettemette

Jeg husker fra min religionsundervisning, at du ikke kan søge frelse men kun opnå den som en gave fra Gud. Det vil sige det at gøre gode gerninger ikke bidrog til din egen frelse, men var noget du gjorde som god kristen fordi du ikke kunne lade være. Søgte du frelse, blev du nægtet den. Først når du indså at du ikke var den værdig og blev opgivende, blev frelsen givet dig som nådegave.

Det var så den protestantiske version, der jo distancerede sig fra den katolske, hvor du netop kunne købe nåde ved at betale til kirken. Jo mere du gav kirken, jo færre år skulle du efter døden tilbringe i skærsilden, og du kunne også købe frelse for afdøde slægtninge. Luther var netop imod at frelse blev behandlet som en handelsvare hvor mennesker kunne opføre sig djævelsk og så købe sig fri. I protestantismen skulle man opføre sig ordentligt selvom man ikke kunne være sikker på frelse. Man skulle tillægge sig Jesus væremåde i sin dagligdag og håbe på frelsen.


Skriv et svar til: frelse i kristendom

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.