Historie

Den tyske besættelse

07. september kl. 18:53 af HFNU - Niveau: B-niveau

Var det korrekt af det danske forsvar ikke at gøre modstand mod den tyske besættelse?


Brugbart svar (1)

Svar #1
07. september kl. 19:13 af mathon

Hvad ville alternativet have været, hvis modstanden var blevet fortsat uden erkendelse af nederlaget?


Brugbart svar (1)

Svar #2
07. september kl. 19:14 af peter lind

Nej de kæmpede og flere døde. Kampen varede dog kun få timer


Svar #3
07. september kl. 19:24 af HFNU

Jeg er ikke het med mathon? Du mener at det er korrekt at det danske forsvar IKKE at have gjort modstand??


Svar #4
07. september kl. 19:32 af HFNU

Nååår ja så forstår jeg godt hvad du mener. Der ville IKKE have været så meget andet at stille op, end at erkende tabet ad Danmark til tyskerne?

Men forsvaret kæmpede vel også?


Brugbart svar (1)

Svar #5
07. september kl. 19:37 af mathon

Det danske forsvar kæmpede en kort kamp mod overmagten. Var en på alle punkter kontrær modstand blevet udvist i alle forhold under besættelse, havde tyskerne overtaget den fulde kontrol med alle forvaltningsmæssige enkeltheder og de "5 forbandede år" var blevet langt mere uudholdelige.


Svar #6
07. september kl. 19:48 af HFNU

Okay ja, så man kan sige at : Det danske forsvar måske gjorde bedst i ikke at gøre mere modstand end de havde gjort i kort periode


Svar #7
07. september kl. 19:54 af HFNU

hvordan kan man så forklare at "samarbejdspolitikken brød sammen"


Brugbart svar (0)

Svar #8
07. september kl. 20:06 af ringstedLC

#0:

Forsvaret ydede modstand med det lidt som det havde, indtil ordren om at indstille al modstand mod den indtrængende styrke blev givet. Så militært set var det i orden. Mens selve ordren som var politisk, selvfølgelig kan diskuteres, var udfaldet af operation "Unternehmen Weserübung" dog givet på forhånd. Tyskerne havde bombefly og reservestyrker klar for det tilfældes skyld , at den danske regering ikke ville acceptere deres krav og havde endda overvurderet vores styrketal på de jyske kaserner. Målet var Norge og Danmark var et nødvendigt springbræt på vejen.


Brugbart svar (0)

Svar #9
07. september kl. 20:10 af peter lind


Brugbart svar (1)

Svar #10
07. september kl. 20:13 af mathon

Samarbejdspolitikken blev besluttet af danske politikere, som aldeles ikke sympatiserede med tyskerne. I takt med den stigende danske sabotage øgede tyskerne gradvist kravene til de danske myndigheder, som af modstandsfolkene opfattedes som alt for "valne".


Svar #11
07. september kl. 20:19 af HFNU

Så det var de " skærpede krav" der bliver stillet til Danmark, der gør at samarbejdspolitikken bryder sammen?


Svar #12
07. september kl. 21:43 af HFNU

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-45/

Hvem er modstandsbevægelsen?

Fx måtte Folketinget vedtage en grundlovsstridig lov, der forbød kommunistpartiet og internerede de ledende danske kommunister. Danmark måtte også selv stå for at bekæmpe modstandsbevægelsen i de første besættelsesår, da man selv havde ansvaret for den indre ordenshåndhævelse. For de danske politikeres vedkommende talte det dog også, at modstandsfolk derved blev meget mildere behandlet, end hvis de skulle arresteres og dømmes af besættelsesmagten.

Efterhånden som krigslykken vendte og Tysklands fremmarch på krigens fronter stoppede, kom samarbejdspolitikken dog i stigende grad under pres i Danmark. Den modstandsbevægelse, der voksede frem i årerne 1941-43, var ikke blot rettet mod besættelsesmagten, men også mod samarbejdspolitikken og den danske regering. Modstandsbevægelsen og mange af dens sympatisører ønskede 'rene linjer' i forholdet til besættelsesmagten, så man ikke var i tvivl om, hvor Danmark stod i krigen. Det kunne man kun få, hvis den danske regering gik af, og Tyskland overtog styringen af landet, så alle kunne se, at der var tale om en besættelse.

Socialdemokraterne Thorvald Stauning og Vilhelm Buhl. Begge var statsministre under Besættelsen og samarbejdspolitikken. Stauning frem til sin død i maj 1942, hvorefter han blev afløst af Buhl. Fra: Det Kgl. Bibliotek, Billedsamlingen (CC BY-NC-ND)

Det stigende pres mod samarbejdspolitikken, hvor tyskerne tvang regeringen til flere og flere upopulære tiltag, kulminerede i august 1943. Den danske modstandsbevægelse udførte i løbet af sommeren en række sabotageaktioner.


Skriv et svar til: Den tyske besættelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.