Studievejledning

STX eller HF

24. september 2019 af Saraia

Hej

Jeg går i 1.g på STX. Er blevet i tvivl om det er noget for mig, så har tænkt på at skifte til HF. 

Grunden til jeg er i tvivl om hvad jeg skal vælge, er fordi jeg ingen ide har om hvad jeg vil være. Det var også derfor jeg valgte STX fordi man så vil være bedre stillet med den. For en HF kan man ikke komme ind på uni med, medmindre man læser nogle fag op når man er færdig med HF. 

Men er det så måske bedre at have en lidt dårligere STX eksamen, end en lidt bedre HF eksamen?

På HF har man jo også kun et A fag som er dansk.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal vælge...

Er der nogle der har taget en HF  og så er kommet ind på uni ved at læse fag op?


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. september 2019 af SofMer

Hej,
Jeg gik selv i 1.g på STX, men allerede i grundforløbet var jeg klar til at droppe ud. Jeg holdt med nød og næppe (og meget højt fravær) hele året ud, men droppede ud efter min sidste årsprøve. Jeg går nu på HF-enkeltfag, altså ikke i en HF-klasse, men mange af mine hold er valgfag for HF-klasserne på min skole. Jeg oplever at der er ligeså højt niveau som på STX, især i HF-klasserne.
Du behøver ikke at supplere efter din HF, hvis du tager en linje med overbygning (og det vil den HF du overvejer helt sikkert hjælpe dig med at finde rundt i!). Dog skal du være opmærksom på at man skal have nogle ekstra fag på de linjer og dermed også længere dage og flere afleveringer. Hvis du vælger en linje uden overbygning vil du skulle supplere, men det kan man ofte nå i løbet af sommerferien inden unistart.
Det er på ingen måde bedre at have en dårlig STX end en god HF, ligesom det ikke er bedre at have en HTX eller HHX, da det i sidste ende er snittet der tæller. Derfor må du mærke efter, om du har mod på at skulle til eksaminer i alle fag du har eller om du også vil have at dit snit er påvirket af årskarakterer.

Håber det hjalp lidt :)


Svar #2
01. oktober 2019 af Saraia

Hej

Tak for svar.

Jeg er kommet frem til den beslutning at jeg ikke vil fortsætte på STX. Problemet er bare at der kun er en HF klasse på mit gymnasie, de andre er meget useriøse,og mange har allerede fået advarelser. Tænker ikke HF enkeltfag er en god ide for mig, når jeg ikke ved hvad jeg vil. Har du taget det på VUC?

Der er ikke mulighed for overbgning på det gymnasie jeg går på.


Brugbart svar (0)

Svar #3
01. oktober 2019 af SofMer

Hej igen,
Ja, jeg tager min HF på en VUC, som enkeltfag. På den VUC jeg går på er der også HF-klasser. VUC'er er generelt også bedre til at lave HF-forløb der er tilpasset de enkelte elevers behov.

Du skriver bare igen hvis du har flere spørgsmål :)


Skriv et svar til: STX eller HF

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.