Studievejledning

Kandidat på deltid?

28. november 2019 af EnStuderende

Jeg kan intet finde på nettet om det her, så nu spørger jeg her. Den kedelige situation er, at jeg har en kronisk sygdom/kroniske smerter, der de seneste par år er blevet værre til det punkt, at jeg har det svært fagligt. Sidste eksamen jeg var oppe til fik jeg læst op i, hvad der svarer til en dag. Jeg har misset en del undervisning her på det sidste og har allerede mistet op til flere dage, hvor jeg skulle have læst op til eksamen. Jeg er gået 1-2 karakterer ned i karakter de sidste semestre, men frygter ærlig talt for, om jeg overhovedet kan bestå denne gang. Jeg kan overleve med et so-so snit på bacheloren, men mine karakterer på kandidaten kommer til at betyde meget for, om jeg kan forske i fremtiden...

Jeg overvejer at tage en kandidat på KU (såfremt jeg kommer igennem dette), men er det mon muligt at gøre det, så jeg splitter det første år op i to, sådan at jeg tager ca. halvdelen af fagene det ene år, og den anden halvdel det andet år? Kan jeg stadig få SU i så fald? Er der nogen, der ved, om man må det? Ellers må jeg nok self. høre studieadministrationen.


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. december 2019 af Anders521

# 0

På KU har du mulighed for at tage en erhvervskandidatuddannelse, der er afsat 4 år at gennemføre.


Brugbart svar (1)

Svar #2
20. december 2019 af guzbak

Ja, med en lægeerklæring kan du sagtens dele studiet op. Jeg kender flere der har gjort det på medicinstudiet, KU.

__________-

Her har du lidt fra min kandidatside:

?Hvis du er syg i længere tid, skal du finde ud af, om du

er i stand til at studere på nedsat tid, eller
skal tage en pause fra studiet.

Kan jeg få SU mens jeg er syg?

??Hvis din SU skal fortsætte, mens du er syg, er det vigtigt, at du ikke søger om orlov.

Du skal i stedet forblive studieaktiv, men afmelde dig kurser og eksamener. Så har du mulighed for at søge om tillæg af SU klip på grund af sygdom.

Sådan søger du om tillæg af SU klip på grund af sygdom 

Du skal være opmærksom på, at din SU stopper, hvis du ikke lever op til SU's aktivitetskrav.

Læs om SU's studieaktivitetskrav

?Din læge kan hjælpe dig med:

Hvor meget du kan studere lige nu i forhold til dit helbred.
Hvor lang tid du bør være sygemeldt.
Lægeerklæring – du skal have papir på din sygdom, når du søger dispensation

Når du er ny studerende – og derudover har en funktionsnedsættelse – er der meget at holde styr på: studierne, det sociale og måske endda en ny by.

På grund af din funktionsnedsættelse kan du fx have lægebesøg og mindre produktive perioder, så du ikke kan studere i samme tempo som de andre på uddannelsen.

En måde at komme godt igennem studiet på er at få overblik over, hvilke særlige behov du har – og så planlægge efter det. Laver du en studieplan, kan det hjælpe dig med at prioritere og huske bl.a. ansøgningsfrister.

Tag gerne fat i din studievejledning for at få sparring til, om din plan holder.

Studievejledningen kender mulighederne for hjælp og støtte, ved hvordan du ansøger, og hvornår du bør gøre det. Og så har de en masse viden om, hvordan andre studerende med funktionsneds?ættelser har planlagt deres semestre, og hvad der virkede godt for dem.?

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Skriv et svar til: Kandidat på deltid?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.