Kildekritik i historie??

Nu skal jeg passe på hvad jeg siger, så jeg byder andres mening velkommen, men jeg mener ikke at history.com er et sted du bør bruge som kilde. Det er for poppet. Min gamle historielærer havde revet hovedet af mig hvis jeg som kilde angav history.com. Men du kan vel bruge dem som inspiration og finde ud af hvor de har deres kilder fra og vupti har du en legitim kilde. Kan du ikke finde ud af hvor deres kilder er, ville jeg droppe dem helt.

For at kunne lave kildekritik synes jeg at du skal finde, ja undskyld, kilden til oplysningen. Forestil dig at en webside har et indslag/blogpost om Israel og Palæstinenserne. De ved, at det er noget en del finder interessant og vil give dem klik, men det er ikke nok som kritik. Er det en legitim webside, vil de selv have listet litteratur og materiale som de har fundet viden i. Checker du forfatterne til de bøger og opdager at størstedelen af dem er skrevet af folk, der hævder at Holocaust aldrig har fundet sted og/eller at de er aktive i antisemitiske miljøer, er din kildekritik, at kilden ikke er troværdig fordi vedkommende har en personlig interesse i at fremstille virkeligheden så det passer med deres ideologiske verdensbillede. (Israel er bare et eksempel. Det kunne også være indvandrere i Danmark beskrevet af folk med tilknytning til Stram Kurs).

Det er ofte svært at finde grundkilden via websider. Faktalink er klart bedre, men traditionelt foretrækker lærere bøger fremfor websider, medmindre det emne du skriver om er et, der primært udfoldes på internettet.

Jeg forstår ikke helt dit andet spørgsmål. Hvis din kilde er et billede af en lovtekst, hvorfor har du så ikke i stedet selve lovteksten med som primærkilde? Billeder og den slags er bare fyld i en SRP, som slet ikke imponerer censor/lærer. Det eneste der imponerer er en kedelig, tør og velresearchet opgave. Visuelle virkemidler giver ikke højere karakterer.

#0

Begrebet kildekritik betyder, at man skal forholde sig kritisk til sine kilder. Du kan vælge enten at lave et såkaldt kildekritisk afsnit i dit SRP, eller du kan inddrage din kildekritik løbende, så den bliver en mere naturlig del af dit analyseafsnit/din generelle fremstilling. — Hvad der er mest hensigtsmæssigt er svært at vurdere, men for langt de fleste er det nok en god idé at lave et særskilt kildekritisk afsnit. Er du i tvivl, så lyder rådet altid: Spørg din vejleder!
Det er vigtigt at understrege, at alle kilder og fremstillinger er mere eller mindre tendentiøse i deres udlægning af forskellige begivenheder, men der er himmelvid forskel på, hvordan dette manifesterer sig i forskellige fremstillinger el. kilder. En fremstilling, uagtet hvor umage man som forfatter/historiker har gjort sig, vil altid bære præg af forfatterens el. historikerens holdning; til det pågældende emne, og det er ikke altid eksplicit, det kan sagtens være implicit (fx ved at udelade centrale begivenheder).
Den gode fremstilling udmærker sig netop derved ikke ved at være utendentiøs, men ved at anerkende dette og inddrage mange, forskellige synsvinkler for at nuancere det konkrete tilfælde/den konkrete begivenhed så meget som muligt. Spørgsmålet om primære og sekundærer kilder handler faktisk om, hvor afhængige eller uafhængige de er af en el. flere andre kilder. Når kilderne således bliver anvendt som "sekundære kilder" (måske snarere "sekundærlitteratur"), er der — som regel i hvert fald — ingen grund til at foretage en dybdegående, kritisk analyse af hele fremstillingen. Der er dog tilfælde, hvor det kan give god mening (fx hvis man skriver om Holocaust og benytter sig af en fremstilling, der er skrevet af en Holocaustbenægter).
Nu ved jeg ikke præcist, hvilke kilder du sidder med — du har nævnt, at de er billeder og forskellige lovtekstudkast, jo tak, men ikke inden for hvilket område / emne / felt.
Hvis du anvender disse billeder og lovtekstudkast som en primær kilde, behøver du ikke henvise til sekundære kilder; du kan gøre det for at nuancere den kildekritiske analyse.

Jeg håber, du kunne bruge dette svar.
Hvis du er i tvivl om noget, eller blot ønsker noget uddybet, skal du være velkommen til at henvende dig igen.

Tak for jeres svar. Jeg tænker at droppe history.com, da der ikke står referencer derinde - og derfor holder jeg mig til faktalink.dk og ferris.edu. Jeg nåede ikke at låne bøger før "lock down", men mine fokuspunkter i redegørelsen er jim crow laws, hvorunder jeg har brugt billeder af raceadskillelsen som de primære kilder, men hvad skal jeg nævne til dem udover at beskrive, hvad jeg kan udlede ud fra billedet?

Derudover har jeg skrevet lidt om borgerrettighedsbevægelsen kun med sekundære kilder, og til sidst om "the civil rights act" og "the voting act" som primærekilder - det er altså love, som jeg i mine bilag har vedhæftet uddrag/screenshot af. Jeg har brugt dem i forbindelse med sekundære kilder, hvor jeg har taget citater og kommenteret på betydningen af disse? Hvad kan man ellers fokusere på i dem?

#3

Som angivet i #1 egner hjemmesiden www.history.com sig udmærket til at lade sig inspirere af / danne sig et overblik. Vær opmærksom på, at emner langt fra bliver belyst så mangefacetteret som muligt. Det er jo et populærvidenskabeligt, historisk blad; det er altså nogle ret snævre rammer, de forskellige — lad os kalde dem "bidragsydere" — skal holde sig indenfor. At mettemettemette så skriver, det bliver legitimt er noget helt, helt andet og også en smule misforstået. Alle kilder er legitime: Det er brugen af dem (og faktisk også mangel af samme), der er essentiel / interessant, når man skal vurdere dem kritisk.
Det samme kan siges om bøger, dvs. andre historiske fremstillinger. At undervisere foretrækker at eleverne/de studerende anvender bøger kan jo koges ned til følgende: Bøger skal — for at blive udgivet — i sagens natur være yderst veldokumenterede.
Du har altså borgerrettighedsbevægelsen i 1960'ernes USA som emne, kan jeg forstå. Et ganske interessant emne, der kan vinkles på mange, forskellige måder. Jeg går næsten ud fra, din fagkombination er engelsk og histoie(?).
Om et redegørende afsnit i et SRP: I din redegørelse behøver du ikke at lave kildekritik. Idéen med det redegørende afsnit er jo, at du skal gøre rede for den historiske sammenhæng, dvs. beskrive og forklare den historiske kontekst. Med andre ord må du gerne benytte dig af sekundærlitteratur og sekundære kilder til at gøre dette. Afsnittet skal jo gøre dig i stand til at kontekstualisere dine senere analyser.
En afsluttende bemærkning i denne forbindelse: Jeg kender ikke din eksakte problemformulering, men umiddelbart ville jeg ikke kun fokusere en redegørelse primært ang. Jim Crow-lovene. Jeg ville snarere lave en opdeling á la: Fra borgerkrig til borgerrettighedsbevægelse → Splittelsen mlm. Nord og Syd → Abraham Lincoln og Emancipationserklæringen → Genopbygningsperioden: Jim Crow og "lige, men adskilt"-princippet osv. osv.
I din analyserende del af dit SRP skal du jo (ikke overraskende) analysere, og her giver det mening at foretage en engelsk- og historiskfaglig analyse af billederne, der viser raceadskillelsen. Om hvad du skal nævne i denne forbindelse, kommer jo an på, hvor meget og hvordan du kan referere til kilden, fx årstal, stedet, om du kan/andre kan identificere (el. allerede har identificeret) personerne på de pågældende billeder osv.
Når du skal bruge "The Civil Rigts Act" og "The Voting Act", som er dit primære analysemateriale, skal du bl.a. netop (!) uddrage vigtige citater fra disse og anvende dem på en engelsk- og historiefaglig relevant måde, dvs. du skal analysere dem engelskfagligt for at understøtte din historiefaglige analyse — eller omvendt. Du kan i din analyse sagtens inddrage sekundærlitteratur til at understøtte din analyse (dette vil jo også styrke din argumenation), men pas på, du ikke bare bruger andres analyser; du skal jo kunne skrive, udfærdige og udvise en selvstændig analyse af det foreliggende materiale.
Nu sidder jeg ikke lige med disse tekster, så jeg har ikke noget konkret, du kan forholde dig til. Hvis du kommer med et lille uddrag — husk at angive alt den relevante information, du kan komme i tanke om, fx årstal, sted osv. osv. — så kan vi jo gennemgå noget af det sammen. 
Husk, det er ment som en inspiration el. "et skub" — analysen er jo selvstændig, men vi andre kan give vores besyv med, så du måske nemmere kan se, hvad der ville være hhv. relevant og irrelevant.