Samfundsfag

Identidetsdannelse

16. april 2020 af senoritasenorita - Niveau: C-niveau

Hej 

Er der nogen derude der evt. kunne tage og kigge på de her to opgaver og fortælle mig hvordan man besvare dem. Husk gå i dybden.


? Redegør for centrale kendetegn ved det senmoderne samfund. 


? Undersøg ud fra bilag A, hvad der kendetegner unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund.
 

Bilag A

”Min generation savner et vi.” Information, 17/7 2015 (Uddrag)
Af Tenna Ida Udesen

»Kan man bære et jeg?« spørger personen på stolen ved siden af mig. Det er en hverdagsaften i februar, jeg sidder i min angstgruppe og lytter. Spørgsmålet er en reaktion på terapeutens krav om, at vi skal sige jeg og ikke man, når vi fortæller om vores problemer, og sætningen runger i det myldrende kaos af tanker i mit hoved. Selv sidder jeg i lokalet, fordi jeg er bange for hunde, frygter mørket og er skrækslagen, når jeg kører på cykel. Men mest af alt bliver jeg grebet af angst, når jeg tænker på døden – den ultimative ensomhed. 
Mit liv er ikke anderledes end så mange andres i min generation. Jeg er født i 1991. Mange af mine veninder er skilsmissebørn, og jeg selv er ingen undtagelse. Min mor har haft forskellige kærester igennem min opvækst, og jeg har følt mig i vejen i min fars familie. Jeg har aldrig kendt til et statisk vi. Mit vi har altid været præget af en trættende dynamik, og mit jeg har været gennemsyret af behovet for at passe ind i det uforudsigelige vi. Siden jeg var barn, har jeg øvet mig i at opfinde et vi, en fortælling om et kollektiv jeg kunne være en del af. For min plads i fællesskabet har aldrig været givet, men har forudsat, at jeg forstod, hvilken rolle jeg skulle spille. […]
Modsat dengang [i industrisamfundet] er vi ikke født til at udfylde en bestemt rolle. Roller er noget, vi opnår efterhånden, og det er både en gave og en byrde. Identitet er blevet et projekt, og vi kan ikke være uden at gøre. […] Vi kan alt – eller rettere – vi fortæller hinanden, at vi har muligheden for at blive til alt.  […] 

Frygten for afvisning
Jeg har erfaret, at de fleste bruger man i sætninger, hvor det er tydeligt, at de refererer direkte til sig selv. Men hvad er det, der afholder individet fra at sige jeg? Bestræbelserne på at forme et egenrådigt jeg kan ses i kontrast til det kollektive man, der findes, når jeg'et fortæller om sig selv og sine erfaringer. I det senmoderne samfund står individet personificeret gennem jeg'et alene og skal definere sig selv gennem valg og forvaltning af viden, fortællinger og følelser. Frygten for afvisning og manglende anerkendelse er et omdrejningspunkt i individets livsverden og i jeg'ets projekt. Identiteten evalueres af andre individer og valideres, når de spejler sig i jeg'ets beretning og kvitterer med kollektiv anerkendelse. Det er senmodernitetens paradoks og individets smerte.
Når individet bruger et man i stedet for et jeg i sin fortælling, kan det retorisk tolkes som et behov for fællesskab. Livet giver mening gennem fortællinger og et nærvær, der kan deles med andre. […]
Selvdyrkelsen udfordrer fællesskabet[…]. Skilsmissetallene er høje, folk går ned med stress og depression, og lykkepiller bliver langet over disken. […] 

Tenna Ida Udesen er højskolelærer 

Ordforklaringer
· omnipotente: som kan alt og har uindskrænket magt over alt og alle.

Vedhæftet fil: sdd.PNG

Brugbart svar (2)

Svar #1
16. april 2020 af Moderatoren

Du skal have fat i Redegørelse og Undersøgelse.


Skriv et svar til: Identidetsdannelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.