Bioteknologi

Enzym

07. juni 2020 af AmiraKh - Niveau: B-niveau

Hej, er der en venlig sjæl som vil hjælpe mig med at forklare figuren fra trin til trin? :)

Vedhæftet fil: Udklip.PNG

Brugbart svar (0)

Svar #1
07. juni 2020 af ShadH

Lad os starte med en meget kort forklaring af termodynamik. Det forholder sig således at biokemiske processer enten kan foregå spontant eller ikke-spontant. Hvis en reaktion er spontan kræver det ikke energi  (f.eks. i form af ATP) for at reaktionen kan forløbe. Omvendt, hvis reaktionen ikke er spontan, kræver det at energi bliver tilført systemet.

Med det på plads kan vi prøve at kigge på figuren. (1) Først binder substratet til enzymet sammen med ATP. Når ATP bliver spaltet til ADP og inorganisk fosfat, dvs. når ATP frigiver sin energi til enzym-substrat komplekset, vil reaktionen forløbe - den katalytiske proces, medieret af enzymet, er derfor ikke spontan, hvorfor ATP har været nødvendigt. (2) Når energiet frigives ændrer enzymet sin form, (3) således enzymet kan udføre sin katalytiske funktion på substratet. (4) Endelig frigives produktet og "restprodukterne" af ATP.


Svar #2
07. juni 2020 af AmiraKh

Tusind tak for svaret, det hjalp :)


Skriv et svar til: Enzym

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.