Studievalg og videregående studie

Adgangskvotienten

25. juli 2020 af Emma160

Hej alle sammen, Jeg er så nervøs for om jeg bliver optaget på studie her om lidt. Vil gerne høre om I tror adgangskvotienten vil falde eller stige i år. Jeg er klar over det er ekstremt usikkert at vide, men hvad tror I? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. juli 2020 af Smut1

+Der oprettes flere uddannelsespladser på nogle institutter

+Afskaffelsen af "hurtigstartbonus", vil få flere ansøgeres snit til at falde.

-Der er flere der søger ind i år pga. coronakrisen, fordi det er sværere at rejse og finde arbejde.

-Reglen om begrænsning af dobbeltuddannelse er afskaffet, så folk, der allerede har en bachelor, kan tage en ny.

Jeg tror personligt, at snittet kommer til at stige, især på i forvejen populære uddanelser med relativt få pladser, hvor der ikke oprettes flere studiepladser end normalt. Da man må forvente en ekspotentiel skævvridning. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
25. juli 2020 af Smut1

*i forvejen populære uddannelser (mange ansøgere)  med relativt lavt snit, som har få pladser 


Brugbart svar (0)

Svar #3
25. juli 2020 af EnStuderende

Teknisk set kommer de fleste adgangskvotienter til at falde, da hurtigstartsbonusen afskaffes, hvorfor de alle vil falde med :1.08.. At den bliver afskaffet kommer ikke til at ændre på dine chancer for at blive optaget ift. dine medstuderende, eller studerende, der har valgt at sadle om i løbet af deres bachelor. Alles snit forbliver jo netop uden startbonus. Det kommer kun til at påvirke dine chancer en smule negativt, fordi dem, der førhen ikke har kunnet sadle om, fordi de afsluttede deres uddannelse, nu kan sadle om (medmindre du er kandidatstuderende... så kan du kun få plads på uddannelser med ledige pladser). Jeg tror ærlig talt ikke på, at dette svarer til ret mange mennesker.

Det, der nok bliver den største udfordring, er at coronacrisen har fået flere til at søge ind på uddannelser (ca. 7 procent). Svært at sige, hvordan de enkelte uddannelser bliver påvirket. Som nævnt er der blevet tilføjet flere studiepladser, men kun på udvalgte uddannelser - her er man nødt til at søge, om ens uddannelse er blandt dem, f.eks. for AU: https://bachelor.au.dk/optagelse/kvote-1-og-2/ekstra-studiepladser-2020/

Alt i alt er mit bud også, at det måske kommer til at stige en smule (hvis vi ignorerer det naturlige fald fra %startbonus), medmindre uddannelsen har fået ekstra studiepladser, der modvirker det. Held og lykke!


Brugbart svar (0)

Svar #4
26. juli 2020 af Anatomiskmask

Det afhænger lidt af hvor du søger hen. Afskaffelsen af hurtigstart-bonus vil få adgangskvotienten til at falde med 8% for alle hvor den ellers før havde galdt. Mit gæt er at det er omkring 90% af alle ansøgere der ville have været berettiget til bonus. Det efterlader 10% (mig selv inklusiv) der nyder godt af at andre ikke længere må højne deres gennemsnit. Så er det rigtigt at der er sket en stigning i ansøgninger, men den kommer ikke til at have "lige" effekt på alle uddannelser. Man må jo formode at de ekstra 7% ansøgere er bredt repræsenteret og følger en normalfordeling ift. karaktergennemsnit. Derfor vil de uddannelser der i forvejen har høje adgangskvotienter på +10,5, nok ikke blive så påvirket af det. Der vil blot være en højere andel der får afslag med de samme "for lave" gennemsnit, men snittet kan dårligt blive højere. Det ville kræve at stort set alle de ekstra ansøgere havde karaktergennemsnit i den 95. percentil - hvilket ikke er tilfældet. Derimod vil uddannelser med moderate adgangskvotienter måske opleve en minimal stigning. Jeg tror selv på et fald på omkring 4-6% i adgangskvotient for de uddannelser med de højeste adgangskrav.


Brugbart svar (0)

Svar #5
26. juli 2020 af Smut1

Ekspotentielt eller lineært afhænger vel af, om man ser på, hvor meget kvotienten falder/stiger med alene det år holdt op imod andre uddannelser, eller hvor stort faldet er forhold til tidligere års adgangskvotient. Jeg gjorde det første, da man ofte er ligeglad med, hvad den er været flere år tidligere. 


Skriv et svar til: Adgangskvotienten

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.