Bioteknologi

lyskompensationspunktet

09. januar kl. 10:42 af Tippi123 - Niveau: A-niveau

Hej SP

Jeg ved, at lyskompensationspunktet fortæller noget om, hvor stor lyskildens lysstyrke skal være for, at respiartione og fotosynten i en plante er lige store.

Men hvilken indflydelse har lysstyrken? Hvad betyder det for lyskompensationspunktet, hvis lyskildens lysstyrke er for høj eller lav?

Håber I kan hjælpe. tak på forhånd


Brugbart svar (0)

Svar #1
09. januar kl. 11:01 af mathon

Her skal lysets bølgelængde tages i betragtning. Kun lysbølgelængder, der kan anvendes i fotosyntesen, er det rimeligt at sammenligne respiration og fotosyntese ved.


Brugbart svar (0)

Svar #2
09. januar kl. 12:12 af ringstedLC

Lyskomp.-punktet er balancen mellem plantens produktion af sukkerstof vha. fotosyntese og dens nedbrydning af sukkerstof vha. respiration. Balancen indfinder sig ved ca. 2% af fuld lysstyrke, afhængigt bl.a. af arten. Det er kun afhængigt af lysstyrken på den måde, at det nødvendigvis må være en del mindre end fuld lysstyrke. Ellers ville planten slet ikke kunne blive til en plante.

Fotosyntesen forbruger vand, kuldioxid og en vis mængde UV-lys. Med rigeligt vand og maks. lysstyrke er luftens indhold af kuldioxid* den begrænsende faktor for bruttoproduktionen. Plantens nettoproduktion er dog positiv og tilstrækkelig stor til forhold/perioder med mindre eller intet lys.

Med samme mængde vand og kuldioxid, og begrænset lysstyrke fx ved skydække eller om natten, bliver lysstyrken den begrænsende faktor for bruttoproduktionen. Under en vis lysstyrke bliver plantens nettoproduktion negativ fordi bruttoproduktionen er mindre end den mængde af sukkerstof, der skal nedbrydes for at dække plantens energibehov.

*: De store dinosaurere var bl.a. store fordi deres føde sad i toppen af nogle store planter, der var store fordi luftens kuldioxidindhold var højere end det nuværende.


Svar #3
09. januar kl. 12:32 af Tippi123

Men hvis lyskomp.-punktet har en høj værdi hos en plante X end en plante Y, er det så, fordi der er en større lysstyrke?


Brugbart svar (0)

Svar #4
09. januar kl. 12:47 af mathon

Nej - det er planternes "særpræg".


Brugbart svar (0)

Svar #5
09. januar kl. 16:36 af ringstedLC

#0: Plantelivet i polaregnene har formentligt et relativt højt lyskomp.-punkt for at have den største chance for at kunne udnytte den ringe- og kortvarige lysstyrke.

#3: Eksempel: To planter med forskelligt lyskomp.-punkt, der gror lige ved siden af hinanden bestråles med samme lysstyrke, forudsat at de ikke skygger for hinanden. En tredje vokser nu op og begynder at skygge for dem. Den af de to planter med det laveste lyskomp.-punkt vil først få en negativ nettoproduktion og dø.

Alle planters vækst tilstræber at få nok lys til at opretholde en positiv nettoproduktion. Og da planter ikke som dyr, kan flytte sig, gælder det om at komme først til lyset. Mange gør det ved at forsøge at være højest. Nogle vokser endda ad "omveje", og vinderne er dem, der både får lyset og sørger for ikke at skulle dele vand og næringsstoffer med andre lavere planter ved at skygge dem væk.

Det ultimative eksempel ses i en typisk dansk løvskov, hvor der kun er een vinder, nemlig bøgen. Dens bladtag er så tæt og højt, at næsten ingen planter, heller ikke unge bøgetræer får nok lys til at kunne vokse op. Derfor er skovbunden i en gammel bøgeskov næsten død at se på. Men selv her giver resten af naturen ikke op. Den har så bare sæson inden bøgen, altså her i forårsmånederne, hvor fx erantis og hvid anemone hurtigt kommer ud af vinterdynen, sætter blomst og "pakker sammen" igen, når bøgen springer ud.

Den uddøde skovbund ses også i tæt granskov, hvor det jo næsten er mørkt året rundt. Men denne skovtype er opdyrket ved at fjerne alle andre naturligt forekommende træer i beplantningen, især bøg, da den ellers ville udkonkurere granen.


Skriv et svar til: lyskompensationspunktet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.