Religion

Religon

24. januar 2021 af maria2016 - Niveau: C-niveau

Hej jeg har om buddhisme i religion, jeg ved at de følger Budda og tror på mange guder. Er der noget vigtig indenfor buddhisme eller er der nogle som kan forklar om buddhisme, da jeg ikke har så meget viden. Jeg har prøvet at søge på nettet, men synes ikke det hjalp så meget.  

På forhånd tak 


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. januar 2021 af ringstedLC

Du kunne søge på "Erik Meier Carlsen buddhist".


Brugbart svar (0)

Svar #2
24. januar 2021 af mathon

Du kommer ikke uden om

       Hinayãna - "det lille fartøj" - og Mahayana - "det store fartøj", således laldet fordi  Hinayãna kun kan
       føre de få til forløsningen, mens Mahayana søger at føre alle til forløsningen.

De mange buddhistiske tekster beskæftiger sig om og om igen om de "de fire hellige sandheder" om lidelsen, om lidelsens oprindelse, om lidelsens ophør og om vejen til lidelsens ophør.

Et andet tema er læren om "middelvejen", lige langt fra et liv i formålsløse sanselige nydelser og et liv i formålsløse selvplagerier.

Det er den "hellige otte-delte vej", ret anskuelse, ret beslutning, ret tale, ret handlemåde, ret levevis, ret stræben, ret eftertanke, ret selvfordybelse. Og det er denne vej, der fører til lidelsens ophør, til hvile, til erkendelse, til klarhed, til nirvana.


Svar #3
24. januar 2021 af maria2016

# 1 og 2 

Super tak, er det ikke noget med at de tror på elefanter og køer og ved i hvad det er tager på hedder :) 


Brugbart svar (0)

Svar #4
25. januar 2021 af spindeltrappe

Man har ikke fokus på guder i buddhismen. Der findes guder, og de har en høj status, men de er ikke uden for genfødselssystemet - så de er underordnet bodhissatvaen og beder denne om hjælp til at lære menneskerne om dharma.

Kort om buddhismen:

På samme måde som kristendommen både dækker over katolicisme, protestantisme, pinsekirken, Jehovas Vidner m.fl., findes der ikke én, men mange buddhismer.

Den opstod delvist som reaktion på hinduismens fokus på kastesystemet og det heraf følgende præsteskab (brahminerne), der besad religiøs og social magt.

En bodhissatva er en person, der er klar til at blive født som en buddha. Buddha er en status/titel, ikke et navn. Når man er buddha, har man opnået fuldstændig oplysning – nirvana. Men en buddha kan også vælge at blive i det verdslige liv en smule længere for at lære andre om, hvordan de opnår nirvana.

Den buddhistiske dharma har en filosofisk natur. Dharma er læren. Gennem gode handlinger (kamma) og oplysning, kan man opnå en god genfødsel, der i sidste ende kan føre til endelig oplysning og frigørelse. Frigørelse fra livet er godt, fordi eksistens forbindes med lidelse (dukha). Lidelsen stammer fra begær. Kan man komme ud af begæret, kan man knække årsagskæden og blive frigjort.

For at komme ud af begæret kan skal man følge den 8-delte veje og de tre discipliner.

• Moralsk disciplin: inkluderer ret tale, ret handlemåde og ret levevis.

• Meditativ absorption: inkluderer ret stræben, ret eftertanke og ret selvfordybelse.

• Visdom: inkluderer ret anskuelse og ret beslutning.

Det er en viden, som den historiske buddha har opnået ved at prøve sig ad både med et liv i nydelse og begær og askese. Den 8-delte vej repræsenterer således middelvejen, som alle bør følge.

Buddhismen adskiller sig fra hinduismen på mange måder - blandt andet ved, at alle principielt kan opnå nirvana. I hinduismen skal du være født ind i den rigtige sociale position. Den adskiller sig også fra hinduismen gennem det manglende gudefokus.

#3 - Jeg tror, du forbinder buddhismen med hinduismen. I hinduismen har koen en hellig status, og hinduer tror på elefantguden Ganesha.


Svar #5
28. januar 2021 af maria2016

Tusind tak, det er en stor hjælp


Skriv et svar til: Religon

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.