Slaget om atlanten

Fordi amerikansk krigsmateriel under britisk transport og konvoj fra Island til Storbritanien i høj grad blev torpederet af  tyske undervandsbåde.

USA fik efter en række lovændringer gjort det muligt selv at stå for transport og konvojering
af egen eksport til Storbritanien og dermed tage kampen op mod tysk ubådsherredømme.

Tak!

"Slaget om Atlanten", - det er et navn, udkæmpedes i starten af 2. Verdenskrig af Tyskland og England, senere af Aksemagterne (Tyskland og Italien) og De Allierede (USA, England og Canada).

Tysklands planer for Det 3. Rige omfattede også England, der som en østat og kolonimagt var fuldstændig afhængig af sejlads på verdenshavene. Da tyskerne regnede med, at USA og Canada ville støtte briterne med forsyninger som under Første Verdenskrig, var de nødt til at kunne forhindre dette.

Tyskland var derfor igang med at bygge en større flåde af oceangående ubåde og nogle slagskibe, der kunne sænke handelsskibe ude i Atlanten, da krigen brød ud.

Efter Sovjetunionens indtræden i krigen på De Allieredes side begyndte man at sende konvojer med forsyninger videre op igennem Nordatlanten og Norske Havet til Rusland. Disse konvojer blev også angrebet af ubådene på ruten nord om det besatte Norge til den isfri havn i Murmansk.

Slaget drejede sig om at sænke flest ubåde/mest tonnage (af handelsskibe).

Se eventuelt https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_om_Atlanten_(1939-1945)