Spektrallinjer

                                                          Emissionsspektrum

Det fra et glødende, fast legeme udsendte lys udgør et kontinuert spektrum. Det indeholder alle
bølgelængder og har ingen "afbrydelser".

Lysende gassers lys indeholder et bestemt "udvalg" af bølgelængder. Antallet og størrelsen af de udsendte bølgelængder er karakteristisk for det pågældende grundstof. Spektret er sammensat af enkelte, farvede linjer.

                                                         Linjespektrum

Antal og beliggenhed af linjerne i et diskontinuert spektrum som i lysende gasser og dampe er
karakteristisk for grundstoffet eller den kemiske forbindelse og er udgangspunkt for spektralanalysen.
 

                                                         Absorptionsspektrum

Lyset bliver "opdelt" efter passage af forskellige stoffer, som absorberer bestemte bølgelængder.
Faste og flydende stoffer absorberer større områder af spektret.
Glødende gasser og dampe absorberer kun specifikke bølgelængder og udsender resten. Derved opstår
absorptionslinjer. Deres beliggenhed og antal er karakteristisk for det pågældende stof.
Sollyset udviser også et absorptionsspektrum. Ved gennemgang af gas opstår de såkaldte frauenhoferske linjer.

Hvis et atom eller molekyle absorberer en foton, kan energie udsendes som en enkelt foton med samme energi eller flere fotoner. Det sidste kan observeres for en række stoffer, der kan udsende synligt lys, hvis de belyses med ultraviolet lys.

Hvis et atom udsender lys af samme farve, som det modtagne lys, er der ikke tale om reflektion. Reflektion sker ved at lyset rammer flere atomer, der ligger i samme plan. Det er lystes bølgeegenskaber, der giver anledning til reflektion. Ved hvert atom spredes noget af bølgen, så der dannes kugleformede bølger. De mange bølger fra de mange atomer interfererer med hinanden og danner en samlet bølge i den retning, som reflektionsloven angiver. I alle ander retninger er bølgerne ude af fase med hinanden, hvorfor der ikke er lys i disse retninger.

Det virker ulogisk, at man i nogle tilfælde kan observere lyset som partikler, mens det i andre tilfælde optræder som bølger, men sådan er det. Da man opdagede det, fik en ung fysiker den idé, at det samme kunne gælde for f.eks. elektroner. Han lavede et eksperiment med elektroner, hvor han fik et interferensmønster med elektroner. Elektroner og andre partikler optræder også sommetider som bølger og sommetider som partikler.