Historie

Kilder til historieeksamen

06. maj 2023 af Estelle07 - Niveau: 9. klasse

Hej!

Vi skal snart op i historieeksamen og trak 'murens fald 1989'. Til det har vi valgt at gå i dybden med Churchills jerntæppe og om man kan perspektivere det til i dag i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.

Vi har vores fire kilder på plads: Churchills tale, Zelenskyjs tale og to forskere der argumenterer for og imod at vi er i en kold krig.

Vi har valgt at tage uddrag af alle kilder, men vi er i tvivl når det kommer til Zelenskyjs tale fra d. 24. februar 2022 - for os er det kun de første fem linjer der er relevante fordi han her nævner 'iron curtain'. 

Kan man godt vælge kilden til trods for at der ikke er særlig meget kød på? Og kan man indsætte et uddrag med kun de første fem linjer? Eller skal det være hele kilden?

Vi kan selvfølgelig forsøge at få noget mere ud af hans tale ...

Mvh

Lili, Asta og Sofie


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. maj 2023 af ringstedLC

Det er uklart hvilken af Zelenskyjs taler det drejer sig om, for han talte ikke til os d. 24. febr. 2022.

Kom med et link!


Svar #2
06. maj 2023 af Estelle07

Her er det: https://www.president.gov.ua/en/news/zvernennya-prezidenta-ukrayini-73137

Brugbart svar (0)

Svar #3
06. maj 2023 af ringstedLC

Jeg forstår Jeres tvivl. Der er ikke "meget kød" på Zelenskyjs tale til Jeres emne.

Talen blev holdt om aftenen på invasionens første dag og er derfor et opråb til Europa om hjælp, hvor han med "Iron Curtain" håber at ramme et ømt punkt hos os. Efterfølgende siger han så, at Ukraine egentlig er ligeglad med om Rusland isoleres, bare Jerntæppet ligger øst for Ukraine. Han var selvfølgelig rystet over dagens begivenheder og gav derfor ikke en af sine bedste taler.

I kan selvfølgelig godt bruge dele af kilderne. Husk bare citationstegn og kildeangivelse, fx står der i bunden af Zelenskyjs tale, at den kun må anvendes, hvis hjemmesidens adresse angives. 

Når I har lagt Jer fast på fire kilder, ville jeg nok have valgt en af de mange taler som fx amerikanske præsidenter eller tyske forbundskanslere holdt under Den Kolde Krig, altså under mere fredelige forhold. Dels ville det give en nyere kilde end Churchill's tale og dels ville det give et én-til-én forhold mellem kilder før- og efter "Murens Fald".

Bemærk iøvrigt at "Die Maur" blev symbolet på enden-, ikke starten af Den Kolde Krig.

PS. Dejligt at læse, at I faktisk arbejder med en så vigtig begivenhed selvom den foregik i det forrige århundrede.


Skriv et svar til: Kilder til historieeksamen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.