Mat/fys eller Biotek

#0 Du har formentlig undersøgt adgangskravet på det medicinstudie, du gerne vil ind på. Er det ikke underordnet hvilken studieretning du vælger?

Jeg havde MatA, FysA, KemB. Der var vidstnok noget der hed bioteknologi da jeg gik i gymnasiet for 11 år siden men jeg er ikke helt skarp på hvad det indebærer. Jeg har lige slået det op på nettet - egentlig ser det ok ud i forhold til et medicinstudium. Mange af komponenterne er fornuftige nok - men jeg tænker også at man kommer til at beskæftige sig med ting der ikke vedrører humanbiologi - eller kemi.

Man kan omvendt argumenterer for at matematik ikke har ret meget med mennesket at gøre. Og så alligevel.

Som sagt kan jeg bedst udtale mig om den retning jeg selv havde - og hvad hvilken bagage den gav mig. Medicinstudiet er lidt en finurlig størrelse; afhængig af hvor man læser, kommer man til i perioder at lære enorme mængder pensum udenad. Der er ikke nogen vej udenom. Et lårben hedder femur, nervers forløb i kroppen ændres ikke, medicin har visse bivirkninger osv. Sådan er det - og visse ting ændres ikke. Det skal bare læres på den benhårde måde. Når det så er sagt, er medicinstudiet også mange andre ting. Det er forståelsen for hvordan komplicerede tilstande med mange variable hænger sammen. Det er viden og input fra mange fag der skal danne grundlag for at forstå en sygdom og kunne træffe den rigtige beslutning i forhold til udredning og behandling. Det er ikke en en- eller todimensionel tænkning. Det er tænkning udi 3-4-5 dimensioner. Det er abstrakt og komplekst. Før man kommer hertil er man dog nødt til at kende kroppen ud og ind og skal igennem en masse udenadslære som anført ovenfor. Jo længere man kommer på studiet - og i særdeleshed når man er færdig og skal kunne se det fulde billede, er det en fordel at have evnen til abstrakt problemløsning.

Derfor giver det god mening at man i gymnasiet er blevet forberedt. Og det synes jeg man gør med de klassiske naturvidenskabelige fag. Som læge løser jeg ikke ret mange differentialligninger. Jeg regner heller ikke ret meget på Newtons love, den specielle relativitetsteori eller løser RedOx reaktioner. Jeg bruger metoderne til at forstå hvordan jeg skal løse et problem. Man hører tit at man burde indfører fag som skat og forskudsopgørelser på skoleskemaet - det er jeg uenig i. Hvis man kan sine matematiske metoder er man i stand til at gennemskue sådan nogle ting. Hvis man kun lærer elever at beregne deres skat, fremmer man ikke den tankegang der skal til for at løse langt flere og mere komplicerede problemer. Det samme gør sig gældende hvis man ønsker at være læge. Af den grund kunne jeg godt være bekymret for om bioteknologi er det rigtige at vælge. Det er fint at stifte bekendtskab med immunsystemet, genetik og andre ting i gymnasiet. Men det er på så lavt niveaui forhold til hvad man skal kunne på universitetet at det er obsolet. Har man tankegangen med sig til gengæld, er man godt stillet til at lære medicinens forunderlige verden.

Jeg startede med nogle medstuderende som i deres biologitimer havde brugt enormt meget tid på eksempelvis genetik. De havde en fordel de første dage, men herefter blev det så komplekst at de ikke havde berørt emnerne. Og her kom problemløsningssansen og den abstrakte tænkning de til gode som havde haft Mat-Fys-Kem.

Jeg er nok klassisk anlagt i forhold til disse ting. Jeg har også læst i Aarhus som har en traditionel tilgang til fagene. Det passede mig enormt godt. I Odense og Aalborg er tingene noget anderledes. Med de fordele og ulemper det indebærer. Jeg tror ikke det er nogen katastrofe at vælge bioteknologi - overhovedet. Du skal nok blive en fremragende læge alligevel. Ovenstående er noget jeg selv har erfaret. Heldigvis passede min vej mig godt. Men det er nogle tanker som du måske kan drage nytte af i forhold til din videre færd :-)