Kemi

Saltindholdet i havvand

07. oktober 2023 af Emmalykke95 - Niveau: C-niveau

Hej, jeg sidder med en Kemi C aflevering og er gået i stå ved denne opgave. Er der nogle der kan hjælpe? 

0,100mL havvand titreres med en 0,100M sølvnitratopløsning: 

NaCl(aq) + AgNO3(aq) --> AgCl(s) + NaNO3 (aq)  

For at kunne afgøre, hvornår ækvivalenspunktet er nået, tilsættes en indikator der danner et lyserødt bundfald når ækvivalenspunktet passeres. 

Forestil dig at du har udført forsøget, og har fået et ækvivalenspunkt på 0,340mL

A) Beregn stofmængden af titratoren sølvnitrat 

B) Bestem stofmængden af titranden natriumchlorid 

C) Beregn massen af natriumchlorid 

D) Beregn masseprocenten af natriumchlorid i havvandet. (Havvand har densiteten 1 g/mL)

Håber nogle kan hjælpe!


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. oktober 2023 af Sveppalyf

A) Et volumen på V = 0,340 mL med en koncentration på c = 0,100 M indeholder stofmængden

n = c * V

n(AgNO3) = 0,100 M * 0,000340 L = 0,0000340 mol

B) Vi kan se af reaktionsligningen at NaCl og AgNO3 reagerer i forholdet 1:1, så vi har

n(NaCl) = n(AgNO3) = 0,0000340 mol

C) NaCl har molvægten M = 58,44 g/mol. De 0,0000340 mol har altså massen

m = M * n

m(NaCl) = 58,44 g/mol * 0,0000340 mol = 0,00199 g

D) De 0,100 mL havvand har massen

m = ρ * V

m = 1 g/mL * 0,100 mL = 0,1 g

NaCl'en udgør altså

0,00199g / 0,1g = 0,02 = 2%

af havvandets masse.


Svar #2
08. oktober 2023 af Emmalykke95

Tusind tak for et godt svar! Har du mulighed for også at hjælpe med hvordan jeg skal regne denne her opgave: 

''Opvarmning af natriumhydrogencarbonat'' 

Reaktionsskemet er NaHCO3(s) --> Na2CO3(s) + H20(g)+CO2(g) (uafstemt) 

Der skal jeg finde ud af hvor mange gram natriumcarbonat der bliver dannet hvis man bruger 6,0 g natriumgydrogencarbonat. Man skal afstemme reaktionsskemaet. 

Hvilke beregnigner skal jeg bruge for at finde ud af det? 


Brugbart svar (0)

Svar #3
08. oktober 2023 af ringstedLC

#0, D):

Havvands densitet er lidt større, fx er ρ2% = 1.0125 g/mL, end 1 g/mL Det betyder, at mhv bliver lidt større og saltindholdet derfor lidt mindre, ca. 1.97%.

Forskellen ser måske ikke ud meget iforhold til "vand", men er dog den ene af de to mest betydende faktorer for Grønlandspumpen, som er verdens største vandfald. Den anden er temperaturens betydning for densisteten af vand.


Brugbart svar (0)

Svar #4
08. oktober 2023 af Sveppalyf

2 NaHCO3(s) -->  Na2CO3(s) + H2O(g) + CO2(g)

NaHCO3 har molvægten M = 84,007 g/mol. Dvs. at 6,0 g indeholder stofmængden

n = m/M

n(NaHCO3) = 6,0g / 84,007g/mol = 0,071 mol

Vi kan i reaktionsligningen se at der går 2 mol NaHCO3 til at danne 1 mol Na2CO3, altså den halve mængde. Dvs.

n(Na2CO3) = ½ n(NaHCO3) = ½ * 0,071 mol = 0,036 mol

Na2CO3 har molvægten M = 105,9888 g/mol. Dvs. at de 0,036 mol har massen

m = M * n

m(Na2CO3) = 105,9888 g/mol * 0,036 mol = 3,8 g


Skriv et svar til: Saltindholdet i havvand

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.