Unge og alkohol
Du må gerne sige nej – men hvad så med fællesskabet?
Unge og alkohol er et tilbagevendende tema; både i medierne, hvor unges alkoholforbrug diskuteres og på Studieportalen.dk, hvor brugere jævnligt stiller spørgsmål om emnet. Forskere inden for området er enige om, at alkohol og fællesskab i mange sammenhænge går hånd i hånd. Spørgsmålet er så, hvorfor dette er tilfældet, og hvad det betyder for de unge, der siger ”nej tak” til alkohol og druk. Er det så også et ”nej tak” til fællesskabet?
Foto: Monkey Business Images, Dreamstime.com.
Unge og alkohol er en kultur
Alkohol er en ret integreret del af den danske kultur. Vi drikker til middage, fødselsdage, sportsbegivenheder, familiefester og i en masse andre sammenhænge, hvor vi er sammen.
I skolen drikkes der ved introdage, torsdagsbarer, fredagsbarer og til fester. Derudover er der også byturene. Generelt fylder vi bare glassene, når vi er sammen. Ung som gammel.
TV2 har netop kørt en serie, der hedder ”Skål Danmark”, hvor en journalist tager ud og drikker med danskerne i alle mulige forskellige fællesskaber for at se, hvordan det hele fungerer i praksis.
Lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Jakob Demant, ser en ret klar sammenhæng mellem alkohol og fællesskab. Han omtalte til Helse i august sidste år den symbolske effekt ved alkohol blandt unge:
- Hvis man vælger ikke at tage imod alkoholen, så siger man nej til fællesskabet på et symbolsk plan.
Ifølge ham signalerer et ”ja tak” til alkohol, at vi nyder et givent selskab og en given begivenhed. Dermed signalerer et ”nej tak” samtidig også det modsatte, og det ser han som et problem. Især hos unge der typisk er i en fase af livet, hvor de konstant sammenligner sig selv med andre.
Den påstand understøttes af Kræftens Bekæmpelses statistik om unge og alkohol fra 2012, der viser, at unge, som ikke drikker alkohol, oftere føler sig isolerede og holdt udenfor. Af dem, der aldrig drikker alkohol, svarer 4,6%, at de ofte føler sig holdt udenfor, mens det kun gør sig gældende for 1,1% af dem, der drikker sig fulde én eller flere gange om ugen. Unges alkoholvaner ser dermed ud til at have indflydelse på, hvor sociale, de føler sig.
Læs vores artikel om hvad alkohol gør ved kroppen
Kan unge sige nej til alkohol?
I et debatindlæg i Politiken i 24. juli 2014 beskriver Ida Elmdal Thagesen, der er elevrådsformand på Himmelev Gymnasium og næstformand i Radikal Ungdom, hvordan hun oplever at have store vanskeligheder ved at sige nej til alkohol. Og af samme årsag som Jakob Demant påpegede – at det bliver tolket som et nej til fællesskabet. Hun skriver:
- Som langt de fleste danske unge går jeg i byen, til fest samt drikker alkohol. Jeg ville ønske, at jeg en gang imellem kunne få lov til at takke nej til at drikke, hvis jeg ikke har lyst.
I debatindlægget nævner hun flere situationer, hvor hun uden held har forsøgt at overbevise sin vennekreds om, at hun ikke ville drikke en given aften. Hun oplever at meget få undskyldninger accepteres, og at dét at skulle køre bil ikke er én af dem:
- Et lille ”bling” høres fra min telefon: »Hvad, køre? Skal du da ikke drikke?« Dette svar suppleres straks med endnu en besked fra én af de andre: »Hvis du ikke gider at drikke, kan vi jo lige så godt aflyse!«. Jeg bliver irriteret. Jeg har glædet mig til denne aften, og jeg har lyst til at være sammen med mine veninder; vi skal først ud at spise. Så selv om jeg mest af alt har lyst til at svare, at vi kraftedeme har drukket os fulde de sidste fire weekender, så gør jeg det ikke: »Okay piger, jeg lader bilen stå«.
Jakob Demant ser det som en problem, at unge skal undskylde, når de ikke drikker, men foreslår i artiklen i Helse et bedre alternativ til de alkoholiske drikke, lige som man har mange steder i udlandet.
Unge og alkohol kan godt leve uden hinanden
Det er ikke alle unge, der oplever en fjendtlig indstilling fra omgangskredsen, når de erstatter øl med danskvand. I et læserbrev til Politiken d. 26. juli i år giver den 18-årige gymnasieelev, Katrine Østerby, udtryk for en anden holdning end Ida Elmdal Thagesen. Hun oplever nemlig ingen problemer, når hun går til fest uden promille i blodet:
- Aldrig har jeg drukket så meget som én genstand. Jeg har masser af venner, kommer ikke fra en afholdsfamilie og selv om jeg aldrig har været fuld til en fest, har jeg aldrig følt mig udenfor.
Katrine Østerby er overbevist om, at det handler om at stå ved, at man ikke drikker, og så bare vise, at man sagtens kan have det sjovt alligevel. Hun mener ikke, at andre unges alkoholforbrug skal diktere, hvad hun hælder i glasset:
- Når jeg bliver tilbudt alkohol, svarer jeg: »Jeg drikker ikke, og jeg danser mindst lige så godt uden. « Aldrig har jeg oplevet nogen løfte så meget som et øjenbryn, når jeg har det sjovt og er ved mine fulde fem.