Matematik

Stx Matematik B december 2010.

27. april 2013 af emilmortensen (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg har fået opgaven:

To funktioner f og g er givet ved:
f(x)=1/3x^3-4x+6 og g(x)=-x+6
Graferne for f og g afgrænser i første kvadrant en punktmængde M, der har et areal.

a) Tegn graferne for f og g , og bestem arealet af M.

En vandret linje skærer grafen for f i enten ét, to eller tre punkter.

b) Bestem de værdier af b, for hvilke linjen med ligningen y=b skærer grafen for f i netop to punkter.

Jeg har allerede løst opgave a, og fik i den resultatet til at blive 6.75.

Opgave b ved jeg dog ikke helt hvordan skal angribes.

Jeg håber I vil hjælpe mig!!!


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. april 2013 af Andersen11 (Slettet)

b) Ligningen f(x) = b skal have netop to løsninger. Se på monotoniforholdene for funktionen f(x) . Da f(x) er et 3.-gradspolynomium, kan ligningen f(x) = b have 1, 2 eller 3 løsninger. 


Svar #2
27. april 2013 af emilmortensen (Slettet)

Skal jeg så differentiere funktionen f(x) og sætte f'(x)=0, hvorefter jeg finder rødderne for f'(x)?

Og hvis dette er tilfældet, hvordan passer disse rødder så sammen med linjen y=b?


Brugbart svar (0)

Svar #3
27. april 2013 af Andersen11 (Slettet)

#2

Ligningen f '(x) = 0 har to løsninger, a og b. Funktionen f(x) har derfor to lokale ekstremumsværdier, c og d. Når c < b < d, har ligningen f(x) = b 3 forskellige løsninger. Når b < c eller b > d, har ligningen f(x) = b kun een løsning. Hvis b = c eller b = d har ligningen f(x) = b netop 2 forskellige løsninger.


Brugbart svar (0)

Svar #4
27. april 2013 af Krabasken (Slettet)

Se skitse

;-)

Vedhæftet fil:000.PNG

Svar #5
27. april 2013 af emilmortensen (Slettet)

Jeg udregnede rødderne til at være henholdsvis 2 og -2 og fik derfor monotoniforholdet til at være voksende, dalende og voksende igen. Hvad siger dette om mine værdier for c og d?

 


Svar #6
27. april 2013 af emilmortensen (Slettet)

Det er en god skitse, men jeg tror dog ikke, min lærer vil acceptere, jeg bare sender den ind uden nogle udregninger :)


Brugbart svar (1)

Svar #7
27. april 2013 af Andersen11 (Slettet)

#6

Du kan benytte skitsen til at fremme forståelsen af forklaringen i #3.

Beregn f(-2) og f(2) . Når b ligger mellem disse to funktionsværdier, har ligningen f(x) = b tre forskellige løsninger. 

Når b = f(-2) og når b = f(2), har ligningen f(x) = b netop 2 forskellige løsninger.


Svar #8
27. april 2013 af emilmortensen (Slettet)

Jeg har fået f(-2) og f(2) til at give 11.33 og 0.67. Vil det så sige, at et b med netop disse to værdier vil skære f(x) i to punkter, og at det derfor er mit resultat?

 


Brugbart svar (0)

Svar #9
27. april 2013 af Andersen11 (Slettet)

#8

b er et tal. Det skærer ikke en funktion nogetsteds. Genlæs i stedet den sidste linie i #7. Når b er lig med et af de to tal f(-2) = 34/3 og f(2) = 2/3, har ligningen f(x) = b netop to forskellige løsninger.

Lad være med at bruge tilnærmede værdier. benyt i stedet de eksakte værdier.


Svar #10
27. april 2013 af emilmortensen (Slettet)

Tak for rådet.
Det var brugbart!!!
Så må jeg håbe, min lærer kan bruge det :)

 


Brugbart svar (0)

Svar #11
06. marts 2014 af larslarsen12121 (Slettet)

Nogen der kunne sende den her opgave tak?


Brugbart svar (0)

Svar #12
06. marts 2014 af Andersen11 (Slettet)

#11

Læs svarene ovenfor.


Skriv et svar til: Stx Matematik B december 2010.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.