Matematik

Areal af trekant ABC

16. januar 2014 af Shaolina (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hejsa!

Jeg har brug for hjælp til den følgende opgave:

På figuren ses en linje l, der har ligningen:

y = 5 - x

Endvidere ses en retvinklet trekant ABC, hvor vinkel C er ret. Det oplyses, at C ligger på l, og at AC er parallel med førsteaksen.

Gør rede for, at arealet T af trekant ABC udtrykt ved x er givet ved:

T(x) = 1/2 • x • (5 - x)

Og bestem x, så arealet bliver størst muligt, idet 0 < x < 5.

Kan en venlig sjæl hjælpe mig at løse denne opgave? Jeg er en smule "lost"!

På forhånd tak!

- Emilie

Vedhæftet fil: Figur 1.png

Brugbart svar (1)

Svar #1
16. januar 2014 af Andersen11 (Slettet)

Trekanten er retvinklet. Længden af den ene katete er x, og længden af den anden katete er y = f(x) = 5-x . Beregn nu trekantens areal T(x) ved at benytte en velkendt formel for arealet af en trekant.

Find derefter maksimum for funktionen T(x) (bemærk, at T(x) er et 2.-gradspolynomium hvis graf vender grenene nedad, så det har maksimum i toppunktet).


Brugbart svar (0)

Svar #2
16. januar 2014 af SuneChr

Prøv at gang ind i parentesen i udtrykket for T(x)
Her har man en andengradsfunktion, som fremstiller en parabel.
Koefficienten til x2 < 0 hvilket fortæller, at parablen har et maksimumspunkt i toppunktet.
Find toppunktet og x-værdien herfor. Da er opgaven løst, - og ikke lost.


Brugbart svar (0)

Svar #3
24. august 2014 af fasolka (Slettet)

Får I T(x)=-0,5x2+2x når i ganger parantesen ud? 


Brugbart svar (0)

Svar #4
24. august 2014 af Andersen11 (Slettet)

#3

Nej, det er ikke korrekt. Koefficienten til x er ikke korrekt.


Brugbart svar (0)

Svar #5
24. august 2014 af fasolka (Slettet)

#4 Hvad får du så?


Brugbart svar (0)

Svar #6
24. august 2014 af Andersen11 (Slettet)

#5

        T(x) = -(1/2)·x2 + 5·(1/2)·x = -(1/2)·x2 + (5/2)·x


Brugbart svar (0)

Svar #7
24. august 2014 af fasolka (Slettet)

#6 Nåå ja, I min opgave er y = (4-x). Tak for hjælpen (:


Brugbart svar (0)

Svar #8
27. april 2015 af tju (Slettet)

Hvordan kan den anden katete have sidelængden y? Hvilken matematisk regel siger, at dette er korrekt? 


Brugbart svar (0)

Svar #9
28. april 2015 af Andersen11 (Slettet)

#8

Punktet C har koordinaterne (x,y). De to kateter er parallelle med koordinatakserne.


Skriv et svar til: Areal af trekant ABC

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.