Matematik

Minus med blandede tal????

12. september 2010 af ick - Niveau: C-niveau

Jeg sidder med min matematikaflevering, og er kommet i tvivl om hvordan jeg minus'er blandede tal med hinanden. Specielt fordi det bliver en "minus-brøk":
4 4/28 - 6 21/28 = ?

nogen der kan hjælpe? ville virkelig være dejligt!


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. september 2010 af peter lind

Du sætter det på en fælles brøkstreg


Brugbart svar (0)

Svar #2
12. september 2010 af nordfyn

 Det er to brøker:

Der er fælles nævner, hvilket gør det nemmere for os.

Så trækker du bare fra i tælleren. 

hvis man havde 2/4 og trak 1/4 fra. 2/4 -1/4 = 1/4 

prøv lige igen =)


Brugbart svar (0)

Svar #3
12. september 2010 af mette48

4 4/28 - 6 21/28 = - (6 21/28 - 4 4/28) = - 2  17/28

8 4/28 - 6 21/28 = 7 (28+4)/28 - 6 21/28 = 1 11/28     lav 1 af de hele om til 28 dele, før du teækker fra i tælleren


Svar #4
12. september 2010 af ick

nordfyn -

vil det sige, at jeg først starter med at minusse de hele tal:

4 - 6 = - 2

og derefter brøken =

 det bliver -17/28, så svaret er - 2 -17/28 ??

eller hvad?

( har selv ordnet det med fælles nævner) ;)


Brugbart svar (0)

Svar #5
12. september 2010 af mette48

Jeg har lagt mærke til at nogle af brøkerne var forlænget, så der blev fælles nævner

Du bør nok starte med at se på brøkerne. Hvis du skal trække en stor brøk fra en lille, skal du starte med at lave en hel om til brøk, så den uægte brøk du får frem har større tæller end den brøk du skal trække fra den.

Det er sikkert en god ide at skrive fortegn både for brøken og for de hele tal, som du har gjort ovenfor.

Ja svaret er -2-17/28


Brugbart svar (0)

Svar #6
12. september 2010 af Krabasken

4 4/28 - 6 21/28 = (4*28+4)/28 - (6*28+21)/28 = (116-189)/28 = -73/28 =

-2 17/28

Bemærk: IKKE noget minus foran 17/28 !
 


Brugbart svar (0)

Svar #7
13. september 2010 af Andersen11

#6 -- Jeg er helt enig med Krabasken, at der ikke skal noget  fortegn foran 17/28 . Men i dette format, bør man i stedet sætte parentes omkring hele brøken

-(2 17/28) eller -2 17/28


Svar #8
13. september 2010 af ick

 okay, tak for jeres svar.

det er lidt svært når i alle siger noget forskelligt! men vil prøve..


Brugbart svar (0)

Svar #9
13. september 2010 af Krabasken

Det gør vi heller ikke ALLESAMMEN.

#6 var en rettelse af en fejl i #5, og #7 var en bekræftelse af #6

Du kan i hvert fald roligt følge #6 ;-)


Brugbart svar (0)

Svar #10
13. september 2010 af mette48

Hvis du vil omregne alle tal til blandete tal, kan du bruge #6

Hvis du vil nøgels med at lave 1 hel om til brøk bør du bruge #3

At krabasken ikke har set at svaret i #6 henviser til et spørgsmål i #4 er da en skam. Jeg tror #0 har forstået meningen


Brugbart svar (0)

Svar #11
13. september 2010 af Krabasken

# 10 :

Hej, mette -

Som du kan se af både #6 og #7 skal der ikke være noget fortegn midt i et blandet tal

Et blandet tal fx. 5 6/7 er underforstået (5 + 6/7), som så i sin helhed kan være positivt eller negativt

Er det negativt, skrives det - 5 6/7, underforstået  - (5 + 6/7).

Blandede tal er noget, man kan starte og slutte med, men skal man regne på dem, er de betydeligt nemmere at håndtere som ægte eller uægte brøker, idet man da kan benytte alle brøk-regnereglerne, og derved gør det meget nemmere for sig selv.

Men i hvert fald : ALDRIG FORTEGN MIDT INDE I ET BLANDET TAL ;-)


Brugbart svar (0)

Svar #12
13. september 2010 af mette48

Du forstod åbenbart ikke mit svar, spørger har sendt en privat besked, han har forstået meningen med svaret, så skidt med at du ikke forstod det.


Brugbart svar (0)

Svar #13
14. september 2010 af AMelev

Dette forekommer mig at være en udsigtsløs diskussion, da alle har ret.
Ingen forfægter, at 2 17/28 betyder 2+17/28.
Dermed må -(2 17/28) blandet også betyde -(2+17/28)  = -2 - 17/28 ikke blandet, men helt korrekt.
Så skal der bare almindelig parentesregning i aktion, hvis man vil insistere på et blandet tal. Jeg tror de fleste ville være ovenud tilfredse med en uægte brøk.

Efter min mening burde blandede tal afgå ved en stille død. De er en reminiscens fra før lommeregnernes og matematikprogrammernes tid, hvor menigmand vurderede brøkstørrelser og ikke omregnede til decimaltal.
Man kan ikke skrive dem ordentligt/entydigt, og ingen matematikprogrammer kan regne med dem, da de er det eneste tilfælde, hvor et undladt tegn betyder + og ikke *.


Brugbart svar (0)

Svar #14
14. september 2010 af Krabasken

@ # 13

Jeg er fuldkommen enig i det meste, du skriver, også det med den stille død.

Blandede tal må vel formodes at have deres oprindelse i talesproget, hvor det jo er naturligt at sige "to en halv" (egentlig "to OG en halv", hvilket jo også underbygger, hvad jeg skrev i # 11.

Det, der startede diskussionen, var det fejlagtige udsagn sidst i # 5, hvor der optræder et fortegn midt i et blandet tal. Det reagerede både jeg og # 7 på, og nu bliver det jo ikke bedre af, at også du i  din 3. linie kalder det "helt korrekt".

Det kunne da være kønt, hvis -2,5 nu i stedet for "minus to en halv" skal hedde "minus to minus en halv". Den hopper jeg altså ikke på.

Men klart, klart - de blandete tal (# 8) har Fanden opfundet!  ;-)


Brugbart svar (0)

Svar #15
14. september 2010 af AMelev

Det er dig, der opfatter #5 som et "blandet-tal-svar". Jeg opfatter det bare som en måde at regne med de fu... blandede tal på - og der var det korrekt. Om det endelige svar så bliver et blandet tal eller en uægte brøk - det overlader jeg til eleven. 
Jeg vil også til enhver tid hævde, at det er korrekt, at -2.5 = -2 - 0.5.


Brugbart svar (0)

Svar #16
14. september 2010 af Andersen11

#13 -- Moderne lommeregnere og matematikprogrammer er nu helt i stand til at behandle blandede tal, se. f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/Calculator , så vi kan ikke rigtigt bruge dette som en undskyldning til at aflive de blandede tal. Det er da særdeles nyttigt at kunne angive en uægte brøk på en alternativ måde i form af heltalsdelen og en ægte brøk, og for mange brøker giver decimalfremstillingen ikke en præcis repræsentation af tallet.

Et blandet tal er en enhed, en måde at fremstille visse tal på en præcis form, og et eventuelt fortegn sættes foran det blandede tal, ikke midt i det, ligesom man heller ikke propper et fortegn midt ind i et tal fremstillet som decimaltegn.


Brugbart svar (0)

Svar #17
14. september 2010 af Andersen11

#15 -- Ja, det er da korrekt, at -2,5 = -2 -0,5; men som færdigt svar på en opgave ville man da ikke skrive -2 -0,5 eller -2 -17/28 .


Brugbart svar (0)

Svar #18
14. september 2010 af Krabasken

Så kan der vel ikke koges mere suppe på den pølsepind - jeg si'r simpelthen "minus to en halv" og "du si'r "minus to minus en halv", og så kan vi jo hver især lægge mærke til folks reaktion, når de hører det . . .

Jeg kan glimrende følge ideen i # 5 - jeg synes bare, det er er lettere med brøkerne, da man så kan bruge de helt almindelige brøk-regneregler, og der er jo egentlig ingen grund til at lære de unge særregler for at regne med "en uddøende tal-race"


Brugbart svar (0)

Svar #19
28. august 2011 af xXHiceXx

<p>Heej allesammen! :-D Hvordan regner man 12 - 7/8 ud?? kan simpelthen ikke finde ud af det.. :-/</p>


Brugbart svar (0)

Svar #20
28. august 2011 af Andersen11

#19

Forlæng det hele tal 12 til ottendedele, og træk så 7/8 fra .


Forrige 1 2 Næste

Der er 21 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.