Biologi

Interleukin 6 og PGC-1alpha

22. april 2016 af JulieW99 - Niveau: B-niveau

Hej SP.

Jeg sidder med biologi, og så noget diabetes. Min lærer er meget ustruktureret, og derfor er mine noter jeg har, enormt uklare. Det jeg gerne vil have hjælp til er at finde ud af hvordan Interleukin 6 og PGC-1alpha hænger sammen med diabetes.

De research jeg har lavet på interleukin 6 er nemlig enormt modstridende, så jeg er godt forvirret.

På forhånd mange tak.


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. april 2016 af DrNielsen

Il-6 er et proinflammatorisk cytokin. Dette cytokin udskilles bl.a. af makrofager og T-celler i forbindelse med infektion og traumer. Generelt er Il-6 en vigtig aktivator af akutfase responset. I forbindelse med sygdom som diabetes mellitus, tror jeg du skal tænke på at mange processer kan gå galt. Denne proces er en af dem.

Som du nok ved, er der to typer diabetes. Type 1 er den insulinafhængige diabetes. Denne type forekommer, fordi beta cellerne i pancreas nedbrydes. Derved sænkes insulinproduktionen - indtil den helt stopper.

Type 2 er en metabolisk forstyrrelse. Det kan skyldes relativ mangel på insulin og insulinresistens.

Med dette in mente, kan du nu se hvordan Il-6 og type 1 diabetes hænger sammen. Det er simpelthen et autoimmunt respons, delvist medieret af Il-6.

Hvis du vil have yderligere detaljer kan du skrive tilbage. Alternativt kan jeg anbefale dig at læse følgende artikel:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16306329


Svar #2
24. april 2016 af JulieW99

Så bl.a. er Il-6 en af de ting der gør at type 1 diabetes nedbryder betacellerne i pancreas?

Min biologibog fortæller mig at Il-6 er godt i forhold til type 2 diabetes.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #3
24. april 2016 af DrNielsen

Som skrevet er Il-6 et proinflammatorisk cytokin, så ja - den medvirker til destruktion i form af inflammation :-)

Il-6 er også et myokin - altså et cytokin produceret og secerneret fra muskelvæv. Denne funktion har muligvis noget med dette at gøre. Med mindre du kan specificere hvad din bog mener med at Il-6 har en gunstig virkning på T2D, kan jeg ikke hjælpe yderligere. Jeg synes ikke umiddelbart der er en logisk fysiologisk forklaring på hvordan dette kunne hænge sammen :-)


Svar #4
24. april 2016 af JulieW99

Jeg mener nok det er noget med at Il-6 har en positiv indvirkning på omsætning af fedt osv, men jeg er ikke sikker. Generelt er jeg super forvirret over cytokiner og myokiner, og hvad det nu er.

Min lærer er ekstremt ustruktureret, og kan ikke rigtigt finde ud af at vi altså er 1.g'ere, og ikke universitetstuderende.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #5
24. april 2016 af DrNielsen

Jeg synes også det er voldsomt at i skal have kendskab til cytokiner på gymnasieniveau. Det kræver et indgående kendskab til kroppen for at forstå hvordan disse virker.

Jeg har lige slået Il-6 op i min immunologibog - som sagt er den dominerende egenskab at stimulere leveren til at danne akutfaseproteiner, men den er også feberinducerende på hypothalamus, differentierende for B og T celler, stimulerer osteoklaster(knoglenedbrydning) og meget mere. Om den så også har en virkning på omsætningen af fedt ved jeg ikke, men det er ikke usandsynligt.

Jeg er meget interesseret i at høre, hvis du finder ud af hvordan Il-6 er gunstig for diabetes, for jeg kan hverken gennemskue det, eller finde noget relevant litteratur på diverse videnskabelige databaser :-)

Hvis du har flere spørgsmål er du velkommen til at skrive her på tråden eller i en besked :-)


Brugbart svar (0)

Svar #6
26. april 2016 af LubDub

           selv på medicinstudiet er det eneste man skal vide om IL-6,
           at det stimulerer leveren til syntese af akutfaseproteiner og er feber-inducerende,
           samt at det hovedsageligt syntetiseres af makrofager.


Skriv et svar til: Interleukin 6 og PGC-1alpha

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.