Barndommens gade digt af Tove Ditlevsen

Er der nogen der kan analysere det digt af Tove Ditlevsen? 

Jeg er din barndommens gade

Jeg er dit væsens rod

</o:p>

Jeg er den bankende rytme</o:p>

i alt hvad du længes mod. </o:p>

 </o:p>

Jeg er din mors grå hænder</o:p>

og din fars bekymrede sind,</o:p>

jeg er de tidligste drømmes</o:p>

lette, tågede spind.</o:p>

 </o:p>

Jeg gav dig min store alvor</o:p>

en dag du var vildt forladt</o:p>

jeg dryssed' lidt vemod i sindet</o:p>

en drivende regnvejrsnat.</o:p>

 </o:p>

</o:p>

Jeg slog dig engang til jorden

</o:p>

for at gøre dit hjerte hårdt,

</o:p>

men jeg rejste dig varligt op igen

</o:p>

og tørrede tårerne bort.

</o:p>

 </o:p>

</o:p>

Det er mig der har lært dig at hade

</o:p>

jeg lærte dig hårdhed og spot.

</o:p>

Jeg gav dig de stærkeste våben

</o:p>

du skal vide at bruge dem godt.</o:p>

 </o:p>

Jeg gav dig de vagtsomme øjne</o:p>

på dem skal du kendes igen,</o:p>

og møder du en med det samme blik</o:p>

skal du vide han er din ven</o:p>

 </o:p>

Fløj du så vidt over lande                                                 </o:p>

voksede du fra din ven?                                                                         </o:p>

- Jeg er din barndoms gade                                                                </o:p>

jeg kender dig altid igen