Dansk

spørgsmål om Gymnasiet..

16. maj 2011 af NoowaY (Slettet) - Niveau: 9. klasse

heej

jeg skal starte på et gymnasium og kunne godt tænke mig at vide noget om lektier og hvor meget tid man har til at være sammen med venner og familie..

hvilke slags lektier får man for?

hvor meget skal der afleveres?

håber i vil svare...


Brugbart svar (1)

Svar #1
16. maj 2011 af Frederikke15 (Slettet)

 Jeg skal også starte på gymnasiet efter sommerferien og var til sådan noget intro-noget på mit gymnasie. Og der sagde inspektøren eller studievejlederen, at man får en del flere lektier for end i folkeskolen. De fortalte bl.a., at man skulle være meget sikker på om hvorvidt man behøvede et fritidsjob eller ej, for ellers kunne det godt gå hen og blive svært at nå det hele:)


Brugbart svar (1)

Svar #2
16. maj 2011 af CarolineFG (Slettet)

Jeg går selv på gymnasiet nu, og jeg vil sige at det handler om hvordan man prioriterer sin tid.
Man har tid til venner og familie, men ikke så meget som man havde i folkeskolen - tilgengæld for man en masse nye venner på gymnasiet, som man så  ser i skoletiden :-)

Lektierne er primært læsestof, men også arbejdsspørgsmål, fremlæggelser og skiftelige afleveringer.
Antal af afleveringer afhænger af hvilken linje man har valgt og hvilke lærere man får. I min klasse har vi nu haft omkring 60 skriftlige opgaver, og det er alt fra engelske oversættelser på to timer,  til samfundsfagsrapporter på syv timer.

Håber det hjalp lidt.


Brugbart svar (1)

Svar #3
16. maj 2011 af Dulugtergrimt

Som #2 siger, så kommer det an på linjen mht. lektiemængden. Jeg er selv naturvidenskabelig student med matematik A, kemi A og fysik B. Der var altid mindst 3 afleveringer om ugen de første 2 år; en i hvert fag. Derudover kunne man være "heldig" at dansklæreren, tysklæreren og engelsklæreren valgte, at det var perfekt at ligge deres afleveringer i samme uge, så man pludseligt var oppe på 6. Skønt.

Men det kommer an på, hvor meget man prioriterer gymnasiet. Jeg prioriterede det ikke specielt højt og havde rigtig meget fravær (ikke skriftligt fravær da jeg afleverede 100% i løbet af alle 3 år). Jeg havde samtidigt deltidsarbejde og arbejdede to aftener om ugen. Jeg må indrømme at det sagtens kunne være svært at få tid til alt det man gerne vil, men når man efter 3 år står med sin hue, så tænker man at det sgu alligevel var det hele værd.

Så konklusionen er, at du kun bruger så meget tid på gymnasiet, som du selv vælger. Det er ikke sådan at man er håbløst bagud hvis man vælger at glemme skolen af og til. Karakteren følger dog (som regel) din arbejdsindsats.


Svar #4
17. maj 2011 af NoowaY (Slettet)

tak skal i have_:)
 

jeg har valgt studieretningen engelsk A samfundsfag B medifag B


Skriv et svar til: spørgsmål om Gymnasiet..

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.