Ond i sulet

Hvad er det nu den handler om? Mindes at have læst den engang.

hvis du smækker den ind kan jeg læse den og forsøge at forstå...

det er om storsøsteren der hele tiden vækker lillesøsteren om natten ... og er vist utryk af et eller andet

okey to sek

Jeg var bange.
Bange for at være alene,
alene i mørket,
med alle vores dukker,
som sad og blev onde i sulet.
Jeg lå ilter og urolig i overkøjen
og gav dig ikke et øjebliks fred.
"Sover du"? råbte jeg, når jeg på luften kunne høre,
at du var ved at slumre ind.
Når du til sidst var blevet
så hengivent træt,
at mit storesøsterblik ikke kunne trænge ind til dine tanker,
kravlede jeg med hjertet oppe i halsen
ned i din fodende,
ruskede i dig,
rev dine dyne af,
kildede dig under tæerne,
indtil du begyndte at græde.
Jeg lod dig dog nogengange sove
et par timers tid,
mens jeg lå og læste Anders And.
Mine arme begyndte at prikke
og jeg blev helt sort indeni,
af skræk,
rædsel og
overtræthed.
Du svarede mig søvndrukkent,
jeg pludrede løs,
panisk for hele tiden
at finde på noget nyt at fortælle,
der kunne holde dig vågen.
Jeg var nemlig bange.
Bange for at være alene,
i det sorte hav,
som fyldte mig ud
inde i maven.
Og dér ville det nok være,
til evig tid!


du får lige digtet i stedet for selv novellen .... kan ikke lige skaf den... men det er det samme der står... på novellen er der bare flere detaljer

hvem har skrevet den og hvad år er den udgivet i??

hmm den er lidt tricky, men min umiddelbare indskydelse er at hun føler sig meget alene (storesøsteren), og om natten er hun endnu mere alene, for da sover alle, og hun kan ikke snakke med dem.

Men samtidig får jeg en følelse er nærvøsitet over en usikker fremtid med frihed, over "lille mig" i en stor verden, men det holder måske ikke helt, da hun hvist ikke er ret gammel (med alle VORES dukker)...