Oplæsning!

Oplæsning:
En Mand med høj, graa Hat bag i Nakken, Støvfrakke og Kikkert paa Maven traadte ud paa Gjæstgivergaardens Trappe og indsnuste omhyggelig den "højst interessante" Saltvandsluft. Og langt, langt ude under Klitterne i Øst – midt i den stegende Sol – traskede en hel Familie ud imod den hvide, skinnende Odde, hvor en Flok Fiskere stod og trak Vaad – for en Maler.
– – Op ad Formiddagen blev Heden mere og mere trykkende. Ved Middagstid lagde der sig over Havet og Byen en glimtende Dis af tung Varme, der ligesom slog alt til Jorden.
Ikke en Vind rørte sig. Hvorhen man saa' – i Luften, paa Sandet – saa stak det 74 i Øjnene som med fine Naale. Og den interessante Strandluft blev mer og mer en uhyggelig lummer Blanding af Sø og Sol og halvraadne Fisk.
Manden med den graa Hat og Gruppen paa Stranden havde ogsaa for længst trukket sig tilbage til Frokosten i Gjæstgivergaarden. En tung, slappende Døs sænkede sig tættere og tættere over Byen.
Rundt om ved Husene laa Ænder, Grise og Børn og snorksov med Ansigtet ned i det glohede Sand. Tunge og søvnige, med bare Ben og ophægtede Kjoleliv, gik Fruentimmer ud og ind gjennem Dørene, kun en Gang imellem kastende et vrantent Blik hen imod en lille Dør i et lillebitte Hus, hvor endnu en ung Turist med Myggeslør om Hatten stod og gantedes med et Par lattermilde Fiskerpiger.
Men dette var snart ogsaa den eneste Støj over hele Byen.
Selv de muntre, barbenede Smaapiger, som med opløftede Kjoler løb og pjaskede langs Strandkanten, satte sig til sidst trætte hen i Skyggen under de optrukne Baade, med Hænderne tungt i Skjødet, og saa' tankefuldt ud paa de smaa, pibende Strandtærner, der 75 strøg hen over Vandfladen og dykkede efter Fisk.