Matematik
Fibonacci talrækken
Ohøj!
Nogle der kan forklare mig hvad der menes med, at Fn = Fn-1 + Fn -2 for n ≥ 3 ?
Jeg ved at talrækken gør således: 0, 1, 1,2 ,3 ,5 ,8 ...osv.
Men jeg har lidt vanskeligheder med at forstå den matematiske definition. Er det ikke, at n er et tal, som her skal være større eller lig med 3?
Der står også om talrækken, at : Fn +1 = Fn +Fn-1 - skal n her være det samme tal?
Svar #1
11. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)
Formlen viser, at man finder det næste Fibonacci tal ved at lægge de to foregående Fibonacci tal sammen. Det kræves således, at de to første Fibonacci tal er fastlagt på forhånd: F1 = 0, F2 = 1 . Derefter finder man Fn for n ≥ 3 ved at benytte rekursionsformlen for Fn .
Svar #2
11. juni 2011 af Fennox (Slettet)
Man hvad er det præcist man finder, hvis man siger at f.eks Fn = 10
?
Svar #3
11. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)
#2
Man kan ikke bare sige Fn = 10 . Man benytter jo rekursionsformlen til at beregne F10 , idet
F10 = F9 + F8 ,
hvor man så indsætter værdierne for F8 and F9 .
F1 = 0
F2 = 1
F3 = 1
F4 = 2
F5 = 3
F6 = 5
F7 = 8
F8 = 13
F9 = 21
F10 = 34
Det fremgår, at der ikke er noget n , for hvilket Fn = 10 .
Rekursionsformlen er
Fn = Fn-1 + Fn-2 , ikke som du har skrevet i #0.
Svar #5
11. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)
#4
Nej, det er F5 = F4 + F3 = 2 + 1 = 3
Som jeg nævnte i #1: det næste Fibonacci tal er lig med summen af de to foregående tal.
Svar #6
11. juni 2011 af Fennox (Slettet)
Ja - men hvor kommer så Fn-1+Fn-2 ind i billedet? bare at det er Fn mindre og det andet er 2 Fn mindre?
Jeg blev blot forvirret, da jeg troede at man sagde at Fn f.eks var 8, så var Fn-1 = 7 og Fn-2 = 6, men
det er F8=F7+F7 = 13
Svar #7
11. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)
#6
Formlen Fn = Fn-1 + Fn-2 angiver jo præcist, hvorledes Fibonaccitallet med nummeret n , nemlig Fn, skal beregnes, nemlig som summen af Fn-1 og Fn-2, dvs. som summen af de to foregående tal i rækken.
I rækken er F8 = 13 og F9 = 21 . Man finder derfor det næste tal, F10, ved at lægge F9 og F8 sammen, dvs
F10 = F9 + F8 = 21 + 13 = 34 .
F10 betyder det 10. tal i Fibonacci rækken. Man skal kende værdierne af de to foregående Fibonacci tal, F9 og F8, for at kunne beregne F10 .
Og vedrørende F8, er det F8 = F7 + F6 = 8 + 5 = 13 . Det har ikke noget at gøre med, at 6+7 tilfældigvis også er 13 .
Svar #8
11. juni 2011 af Fennox (Slettet)
#7
Tak for svaret.
Der er en formel, som kan beregne fibonacci tal, som ses nederst på siden her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Fibonacci-tal
Skal jeg da blot indsætte f.eks 50 på n's plads, og får derved F50
?
Svar #9
11. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)
#8
Ja, det er jo en eksplicit formel for Fn . Bemærk i øvrigt, at dens nummering har F1 = 1 og F2 = 1 , så dens nummering afviger med 1 fra nummereringen benyttet ovenfor.
Skriv et svar til: Fibonacci talrækken
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
