Generelt

Må en sensor gøre sådan?

15. juni 2011 af Konfiz (Slettet)

Jeg ved godt at det er et lektiehjælpsforum men jeg kunne virkelig godt bruge en andens perspektiv lige nu. Hvis det ikke er i orden at jeg skriver det her så slet endeligt. :)
Okay, så jeg var oppe til eksamen i dag, og personligt har jeg aldrig oplevet noget af den slags som skete i dag. Altså lige meget hvor dårligt et resultat jeg før har fået, har jeg aldrig følt at det har været uretfærdigt. Jeg skriver her fordi jeg gerne vil vide om det var retfærdigt, om der er andre studerende der har oplevet det samme og om det var mig der kvajede mig.
Men i hvert fald, det var en NV eksamen (Biologi, Geografi og Kemi), hvor jeg skulle op i en selvskrevet synopsis, og en rapport som jeg så trækker. Vi fik at vide at vi skulle tale ud fra synopsen og rapporten. To af vores lærer var tilstede, den tredje var sygemeldt så vi fik en sensor fra en anden skole, som er biologi lærer og står for biologi delen af eksamenen. Jeg trak en biologi rapport. Efter forberedelses tiden gik jeg så ind og fik at vide fra denne sensor, som det første, at jeg skulle vende min synopsis og min rapport og tale frit. Det har jeg aldrig oplevet at man skulle før. Det har vi slet ikke fået at vide at vi skulle, og det var ikke nødvendigt i nogle af de andre eksamener jeg var op i. Men jeg tænkte, okay, hvis det er sådan det er, så gør jeg det så godt som jeg kan (hvilket viste sig ikke at være godt overhovedet). Under min fremlæggelse afbryder hun flere gange, stiller spørgsmål om ting jeg kommer til senere, fx jeg snakker om proteiner, hun spørger før jeg får talt færdigt om enzymer, og udover det vender hun fokus fra det ene fag til det andet. Fx. mens jeg fremlægger for geografi stiller hun et spørgsmål lige efter min geografi lærer stiller et, og vi ha' at jeg skal svare på hendes først. Før det var jeg ved at tale ud fra et bilæg og forklarede min geografi lærer om hvad det var osv. (jeg ”måtte” egentlig ikke kigge på bilæget, så da jeg endelig fik ”lov” rullede hun med øjnene og sagde ”ja ja”... Seriøst.). Da jeg var i gang med kemi, afbrød hun og gik direkte til rapporten selvom der stadig var 20 min tilbage. Rapport delen var værre men... Jah altså. De andre to lærer sagde ikke noget som helst til det, så jeg er virkelig i tvivl om det var hende eller om jeg virkelig burde kunne den slags lige fra hovedet, plus alt det andet hun spurgte om var -jah, nu kommer jeg nok til at lyde lidt butthurt- ting som virkelig havde en tynd tynd tynd relation til mit emne.
Jeg var ikke den eneste der fik den behandling, så måske er det i orden. Og måske er jeg bare virkelig skuffet over at en person kan havde sådan en stor effekt på tre fag som hun ikke har været med til at lærer os.
Jeg vil som sagt bare vide om jeg burde sige noget eller om der er andre der har oplevet lignede, og det var så her jeg tænkte jeg kunne få et svar, så jeg ikke går helt bersærk. :P


Brugbart svar (2)

Svar #1
15. juni 2011 af anna0207 (Slettet)

 Det lyder som om den biologi lærer virkelig vil ødelægge hele eksamenen.

Til min fysikeksamen bad censor også mig om at vende papiret med mine noter og disposition, det gjorde han også ved de andre fra min klasse. Vi havde heller ikke fået noget af vide. Måske er det en eller anden "uskreven regel" blandt censore. i don't know.

Men alt det andet er da totalt ubehøvlet. Jeg tror ikke det er normalt. 


Brugbart svar (2)

Svar #2
15. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)

#0

Det lyder noget forvirrende, når du skriver "den tredje var sygemeldt så vi fik en sensor fra en anden skole" . Mener du ikke snarere, at den tredje lærer var sygemeldt, så I fik en vikar-lærer/eksaminator fra en anden skole? Hvis det er en afsluttende eksamen, plejer censor vist altid at komme fra en anden skole.


Brugbart svar (2)

Svar #3
15. juni 2011 af hjæææælp (Slettet)

kan du ikke kort skrive hvad den censor gjorde som var forkert? jeg skimmede hurtigt men kunne ikke finde fejlen. 


Svar #4
15. juni 2011 af Konfiz (Slettet)

#1 Årh okay :) Det er rart at vide at det ikke er helt unormalt. :D Hun virkede helt som om hun ikke ville være der, så måske er der noget om snakken. :P

#2 Jo altså den tredje lærer var sygemeldt. Hun sagde at hun ville være der. Og jo, det lyder rigtigt det med en censor fra en anden skole. Men det er nu ikke det at der kom en "ny" censor, der gør at jeg skriver her. Det er hendes opførsel jeg har et problem med. Og jeg ville bare vide om det er noget generalt. :)


Brugbart svar (2)

Svar #5
16. juni 2011 af Moderatoren

Jeg kan ikke svare på dit problem, men kunne du ikke spørge de 2 andre lærere der var til stede?


Brugbart svar (2)

Svar #6
16. juni 2011 af Jerslev (Slettet)

#0: Tjek bekendtgørelsen. Både dig fags bekendtgørelse og eksamensbekendtgørelsen.


Brugbart svar (2)

Svar #7
16. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)

#4

Jeg prøver bare at gøre klart, at der ikke er tale om en censors opførsel, men om din lærers opførsel? Så vidt jeg forstår på det, var læreren fra den anden skole jo vikar for din egen lærer, som var blevet syg? Så den fremmede lærer optrådte i rollen som eksaminator og ikke som censor?


Brugbart svar (2)

Svar #8
16. juni 2011 af sarahh0 (Slettet)

 Hvis jeg var dig så vil jeg bare klage over hend , en sensor må aldrig afbryder en elev når man er i gang med at fortælle noget :(  men hun må kun spørg dig når er du helt færdig med at fortælle  om din emner :) Ellers jeg har aldrig oplevet sådan noget :)


Brugbart svar (2)

Svar #9
16. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)

#8

Men det er jo tilsyneladende netop ikke censors opførsel, der er genstand for debatten, men derimod eksaminators/lærerens opførsel.


Brugbart svar (3)

Svar #10
16. juni 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)

#9

Jeg tror generelt ikke der er tale om en afsluttende prøve her. Jeg var selv til et AT-projekt på et tidspunkt, hvor jeg sad over for min idrætslærer, tysklærer og historielærer på én gang.

Selve problemet er, at #0 har haft et rigtigt fint papir med, hvor der har stået en masse ting, som hun skal sige. Dette har den ene lærer bedt #0 vende om, til #0s store frustration, for så ved man jo ikke hvad man skal sige....!

Det mange ikke har forstået er dog, at det kan godt være man har lavet rigtig flotte noter, skrevet en masse af fra nettet og fra bogen osv. men hvis man er nødt til at stå med et papir og læse op fra, så har man altså ikke vist, at man har lært noget. Den der kan abstrahere fra sit notepapir og KUN kigge på det når han/hun taber tråden (det må man gerne) viser overskud og at han/hun kan sit stof, har hørt efter i timen og generelt været flittig. Den der skal bruge et papir med små sætninger (mange små sætninger...) over ting der skal siges viser det stik modsatte og har ikke fortjent en god karakter.

Alt i alt: Slår det dig totalt ud og ødelægger din eksamen at du ikke må bruge hjemmeskrevede noter og talepapirer, så viser du kun, at du fremlægger godt når du læser op fra et papir, der i teorien kunne være skrevet af en ældre bror or so. Jeg kan tilføje, at de gange jeg har haft talepapir med og har vendt det om så eksaminator og censor kunne se, at jeg kunne mit lort, så har jeg scoret 10, 11 (på den gamle skala, 9. klasse) eller 12.


Brugbart svar (2)

Svar #11
16. juni 2011 af NikolajOlsen

Det kunne måske hjælpe, hvis vi fik at vide, hvilken eksamen, det drejer sig om. Er det folkeskole, gymnasium eller noget tredje og er det en årsprøve, en eksamen eller hvad er det?


Brugbart svar (2)

Svar #12
17. juni 2011 af phoebebuffay (Slettet)

jeg giver #10 ret. det lyder meget som om du bare er blevet bedt om at vende dit papir om fordi du kiggede for meget i det. og det er helt normalt og tilladt for lærer og censor at bede om. som sagt, så viser det at du læser op fra et stykke papir ikke at du kan noget


Brugbart svar (2)

Svar #13
18. juni 2011 af peter lind

Jeg er helt enig med  #10

Jeg finder det ret ligegyldigt om der er tale om en censor eller en vikar for en lærer på skolen. Det er om vedkommende vikar/censor har opført sig korrekt, der er spørgsmålet. Om det er tilfælde er svært at afgøre. Vi har jo kun beskrivelsen i #0. Der kan være gode grunde til at vikar/censor afbryder, og det kan muligvis endda være en fordel for eleven. Hvis man bare står og væver og ikke rigtig kommer nogen vegne er det bedst at afbryde. For at sætte sagen på spidsen: Hvis eleven taler uafbrudt i hele eksaminationstiden; men ikke får sagt andet fagligt end at det grønne i blade er klorofyl, får man altså ikke en høj karakter.


Svar #14
18. august 2011 af Konfiz (Slettet)

Oh var så muggen da jeg skrev det her. :P Puu-ha. Bare lige for at få det sagt; det var afsluttende, og måtte ikke kigge på mine rapporter eller synopsis fra starten af (altså lige efter vi lige fik sagt "hej") og jah altså jeg fik sagt noget men igen problemet for mig var at jeg ikke rigtigt fik "lov" til at sige noget færdigt uden at blive afbrudt. Så jeg gik hen til kontoret, for at spørge om hvad jeg skulle gøre og fik så lov til at tage den om fordi der var mange der havde klaget over hende. So it all ends well. And that's it. :P


Brugbart svar (2)

Svar #15
18. august 2011 af Walras

#10 Hvem siger, at man har lært noget, fordi man kan fremsige det uden at kigge på et papir? Det er da bare at lære det hele uden ad dagen i forvejen. At din beretning så ville være det ideelle scenarie er en anden sag, men det er nu da ikke sådan ude i virkeligheden. Ikke at have styr på sit oplæg vidner derimod bare om ringe forberedelse.

Jeg har adskillige oplæg liggende på min computer, der ord for ord udgør, hvad jeg lirede af dagen efter til selve fremlæggelsen. AT-eksamen var ikke en undtagelse. Oplægget fylder godt 3 sider - tætskrevet og lige marginer - og fremlæggelsen afveg kun fra dette, da jeg skulle svare på et eller to ligegyldige spørgsmål, fordi de skulle spørge om noget. Ellers var det som at læse op fra en teleprompter hele eksamen igennem. Nu var det så heller ikke, fordi jeg ikke havde forstået, hvad jeg selv havde lavet, men det var da ikke et must. Hvis de spurgte ind til noget, man ikke kunne svare på, var det jo bare at give et politikersvar og så lede det ind på, hvad man dernæst skulle sige ifølge sit memorede papir.

At få gode karakterer i gymnasiet er hovedsageligt taktik og godt skuespil. Resten kan så tilskrives evnerne. Hvis folk ikke kan se det, så er det, fordi de aldrig har opdaget, hvor let det er med den rette forberedelse. 


Brugbart svar (2)

Svar #16
19. august 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)

#15

Jeg er meget enig, og jeg påstår ikke at man HAR lært noget. Jeg siger at man VISER at man har lært noget. Der er forskel der, for som du siger, så kan man sagtens foregive og vise at man har lært noget, som man egentligt ikke fatter en skid af.


Skriv et svar til: Må en sensor gøre sådan?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.