Generelt
Hjælp til studieretning :(
Jeg har virkelig brug for hjælp og vejledning i forhold til min studieretning.
Jeg går lige nu i samfundsfag/engelsk-klassen. Jeg elsker engelsk, men jeg trives desværre ikke i min klasse, og jeg har haft det mentalt rigtig dårligt på grund af det. Jeg kan mærke, at jeg ikke kan holde til at blive i klassen meget længere. Samtidig er samfundsfag ikke et fag, jeg føler mig særligt motiveret for.
Jeg får lys i øjnene, hver gang vi har fysik. Selvom jeg nogle gange har svært ved stoffet, gør faget mig virkelig motiveret og har fået mig til at overveje en naturvidenskabelig studieretning.
Jeg overvejer derfor flere muligheder:
At skifte til samfundsfag/matematik og hæve engelsk (selvom engelsk ikke er garanteret). Mange af mine venner går i den klasse, men jeg er stadig usikker, da samfundsfag ikke interesserer mig særligt meget.
At vælge bioteknologi/biokemi. Jeg er meget interesseret i en naturvidenskabelig retning, og flere af mine venner går der, men biologi er ikke mit yndlingsfag og jeg har fobi overfor nogle ting såsom blod eller celler der er alt for tætte på hinanden.
At skifte skole (ca. 20–30 min væk) og tage matematik/fysik/kemi. Det er den studieretning, jeg føler mig mest motiveret for fagligt, men jeg er også bekymret for sværhedsgraden og det gymnasium jeg skal tage da det er midt på året og jeg får at vide at jeg bare skal gøre det hvis jeg kan lide det, men er nysgerrighed virkelig altafgørende?
Svar #1
18. december 2025 af nielsenfb
Jeg kan godt forstå det virker skræmmende at skulle skifte klasse eller endnu værre gymnasie når det er midt på året og så starte mere eller mindre forfra i hvert fald ift det faglige, men det lyder som om du virkelig brænder for det naturfaglige. Jeg går selv på et gymnasie en time væk og det er 100% det værd, udelukkende fordi jeg har så mange fede fag og føler at mine klassekammerater har det på samme måde.
Hvis det var mig ville jeg skifte til det andet gym du omtaler, men jeg er selvfølgelig lidt biased som biotek/mat'er. Kan du måske hæve engelsk på det gymnasie, og på den måde næsten få hele pakken?
Sværhedsgraden er self også intimiderende, men i min klasse har vi fået flere elver fra stx (jeg går på htx) og selvom de har været et godt stykke bagud ift mat og det naturfaglige har klassen samarbejdet og hjulpet de nye elever så de nu føler sig helt lige så med som os andre. (Kan det være du kan få noter fra dem i din nye klasse hvis de har lært noget du ikke er nået til?)
Kort sagt: hvis du er villig til at arbejde for det faglige og spørge om hjælp fra både dine nye klassekammerater og dine lærere ville jeg ikke tage mig så meget af dit problem omkring det faglige.
Jeg håber du finder ud af det :)
Svar #2
07. januar kl. 16:18 af karlakjaer
Tror selv jeg ville have det sådan, at hvis jeg ikke brændte for et fag, så bliver det virkelig hårdt at have i 3 år - tror selv jeg ville dø hen, hvis jeg skulle have samf i 3 år, men ikke brød mig om det.
Jeg går selv i en biotek-klasse, og synes ikke det er slemt fagligt, da min klasse er super gode til at hjælpe hinanden, og mine lærere er rimelige kompetente undervisere. I forhold til ikke at kunne lide at se blod, så er det vist pensum, at du skal have noget om blod/blodtyper, og vi lavede også et forsøg i den anledning. Min lærer var heldigvis rimelig klar om, at hvis man ikke brød sig om at se blod, så skulle man lige sige det til hende og så behøvede man ikke deltage - så hvis du overvejer det, kan du helt sikkert sagtens snakke med din lærer om, at det er en ting, som du ikke har lyst til at se.
Skriv et svar til: Hjælp til studieretning :(
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
