Tysk

Øst- og Vestberlin

20. juni 2011 af mivask (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

Jeg sidder netop i min 24-timers forberedelse til tysk eksamen på B-niveau. Jeg har trukken en tekst af Friederike Grensemann "Die Russen sind da" og en artikel "John F. Kennedy besucht Berlin".

Den første tekst handler om tiden lige efter 2. verdenskrig, april 1945, og om hvordan russerne indtager dele af tyskland. Teksten beskriver ligeledes de kummerlige forhold man levede under på dette tidspunkt.

Artiklen handler om John F. Kennedys besøg i Vestberlin i 1963.

Jeg har ikke så godt styr på Berlins historie, men hvordan kan disse to tekster kædes sammen, og hvad var de væsentligste forskelle mellem Øst- og Vestberlin under Berlinmuren?

Er der nogen der har nogle guldkorn, er det selvfølgelig også tiltrængt. :o)
Gode råd til tysk eksamen generelt ville også være en hjælp.


Brugbart svar (2)

Svar #1
20. juni 2011 af ramme2 (Slettet)

Det er svært at vide hvad du ved om Øst og Vestberlin og derfor kan det være du opfatter det jeg skriver som banaliteter.

Den Østyske stat (DDR) blev oprettet i  ca 1949. Det var det område der i tiden efter 2 verdenskrig hørte til den Russiske besættelses zone. Kort efter blev den Vesttyske stat (BRD) oprettet.

Vestberlin var en enklave der hørte under forbundsrepublikken (Vesttyskland). Den var fuldstændigt omgivet af Østtyskland (DDR) 

Grænsen mellem Øst og vestberlin blev lukket i ca 1961 af de Østtyske myndigheder på grund af den masseflugt der fandt sted fra øst til vest. Derefter blev Berlinmuren opført og få år efter var det praktisk taget umuligt at komme fra øst til vest. Det galt også de øvrige grænseområder til Vesttyskland. Det udviklede sig til verdenshistoriens bedst bevogtede grænse mellem 2 stater. Vesttyskland foretog kun en ret ubetydelig grænsekontrol

Vesttyskere og andre vesteuropæere kunne besøge Østtyskland hvis de ansøgte om et turistvisum, men Østtyskere kunne som udgangspunkt ikke besøge Vesttyskland.   

Østtyskland var kommunistisk og alle produktionsmidler tilhørte den Østtyske Stat. Vesttyskland var et kapitalistisk demokrati der i sin opbygning mindede om det Danske. Levestandarden i Vesttysland var på Dansk niveau.  

 Desuden kan du downloade nogle af opgaverne i højre side. En af dem er ovenikøbet på Tysk. De er gratis.    


Brugbart svar (1)

Svar #2
20. juni 2011 af Pettson

Hvis du har brug for et kvalificeret overblik, er det en god ide at søge og læse relevante artikler i Den Store Danske : Gyldendals åbne encyklopædi. Artiklerne her er skrevet af eksperter på de pågældende emner og er desuden underlagt en redaktionel kontrol. Se fx
Tyskland (Historie - Fra 1933 og frem)
Berlinmuren
Murens fald ... m.fl.


Brugbart svar (2)

Svar #3
22. juni 2011 af Stygotius (Slettet)

Man skal passe på ikke også at ligge under for den meget almindelige misforståelse at Kennedy med sine berømte ord ("Ich bin ein Berliner ") sagde at han gjorde sig til en slags berliner lige som sine tilhørere og på den måde identificerede sig med dem..

Det var slet ikke det han mente.


Skriv et svar til: Øst- og Vestberlin

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.