Henførende stedord

 Hejsa;)

For lige at slå det med kasus helt på plads, så er tysk jo et kasus-sprog, dvs. at ledene i sætningen skal "puttes" ind i de forskellige kasus. Nominativ bruges til grundled (subjekt), som markeres med "x" i sætningsanalyse. Akkusativ bruges til genstandsled (objekt) og markeres med trekant. 

(Hvis du er i tvivl om de andre kasus kan jeg kort forklare det: Genetiv bruges ved ejeforhold, mens Dativ bruges ved hensynsled (indirekte objekt) og markeres med firkant) 

Når du skal finde det rigtige henførende stedord, skal du altid gøre dig klart, hvilket led det henførende stedord kommer til at stå som i sætningen, da det vil have betydning for valg af kasus, jv. ovenfor. 

Her er nogle eksempler, hvor jeg eksemplificerer, hvilket led "manden" er i ledsætningen:

1) "Han er manden, der har en rød bil"

- Er ist der Mann, der ein rotes Auto hat         -        Mann = grundled, derfor nominativ "der"

2) Han er manden, som alle kender

- Er ist der Mann, den alle kennen                 -        Mann = genstandsled, derfor akkusativ "den"

3) Han er manden, hvis bil er rød

- Er ist der Mann, dessen Auto rot ist            - "dessen" = genetiv

 4) Han er manden, som hun danser med

- Er ist der Mann, mit dem sie tanzt             - "Mit" styrer dativ, derfor "dem"

Føres tilbage til et hankønsord bruges en bøjning af "der", hvis det er hunkøn "die" og intetkøn "das"

Håber dette hjalp;) 

I punkt 2 er "Mann" nu ikke genstandsled, men omsagnsled til grundled (=subjektsprædikativ)

Ordet "den" er genstandsled i den relative ledsætning og står derfor i akk

I punkt 1 er "Mann" ikke grundled, men omsagnsled til grundled. I ledsætninger er "der" grundled.

I overskriften tales der "Mann"i ledsætningen. Dette ord forekommer slet ikke dér, men i hovedsætningen.

@Stygotius:

Du har fuldstændig ret i det du skriver, og jeg beklager, at jeg i mit svar ovenover har udtryk mig uklart/forkert. 

Grunden til at jeg satte "manden" i situationstegn var, at det ikke var ordet "manden" men det henførende stedord, som fører tilbage til "manden". Derfor skulle jeg selvfølgelig heller ikke have skrevet at "Mann = grundled" men "det henførende stedord, der fører tilbage til "der Mann" = grundled". (Og self. ligeså med genstandsled)

1. Jeg forstår dig godt.

2. Det hedder "citationstegn" fordi de omringer et citat.