Matematik

Trigonometri - sinusrelationerne?

07. september 2011 af SaraKri (Slettet) - Niveau: C-niveau

Jeg sidder med en opgave hvor jeg har en trekant ABC, hvori der er tegnet en anden trekant i en mindre version EDC. 
På figuren er ABC og EDC ensvinkede, og trekanten er ikke retvinklet. 
Det oplyses at AC = 12, AB = 7,6 og CD = 4,5. Jeg skal nu finde BD og AE. 
Det vil sige de to små stykker der forbinder de to trekanter. 
Jeg har lært en del af Sinus, cosinus og tangens men jeg har kun lært hvad man gør i en retvinklet trekant. Når jeg læser om sinusrelationerne i min bog, forstår jeg det som at man kun kan bruge det til at finde Arealet, hvilket jeg jo ikke har brug for her. 
Så er der nogen der kan forklare mig hvad jeg skal gøre? Hjælper det hvis jeg finder nogle af vinklerne? Og kan jeg gøre det, nu når trekanten ikke er retvinklet?
Håber i forstår mit spørgsmål, da det er lidt indviklet at forklare uden en tegning der viser det. 

 


Brugbart svar (0)

Svar #1
07. september 2011 af Andersen11 (Slettet)

Du har ikke angivet, hvor punkterne C, D, E er i forhold til punkterne A, B, C . Vi har jo ikke din tegning til rådighed.


Svar #2
07. september 2011 af SaraKri (Slettet)

Nej det kan jeg godt se. 
A ligger øverst. B og C ligger nederst på trekanten. 
Den lille trekant har punktet D som ligger mellem B og C. Det øverste punkt på den lille trekant har punktet E, og den har punktet C til fælles med trekant ABC. 
 


Brugbart svar (0)

Svar #3
07. september 2011 af AskTheAfghan

Kan du evt. ikke bare prøve at scanne/tage et billed af din opgave fra din mobil - og så uploade den på SP?


Brugbart svar (0)

Svar #4
07. september 2011 af Andersen11 (Slettet)

#2

Tak for opklaringen. Så er siderne AB og DE parallelle.


Svar #5
07. september 2011 af SaraKri (Slettet)

Ja det er de. Jeg tror at jeg har fundet løsningen. Kan det passe at man skal bruge det med, at de er ensvinklede og derfor er der samme forhold mellem alle sidernes længder, så når man har den ene af de ensliggende sider, kan man finde den anden?
 


Brugbart svar (0)

Svar #6
07. september 2011 af Andersen11 (Slettet)

#5

Ja, det skal benyttes. Kan du bekræfte, at punktet D ligger mellem B og C, og at punktet E ligger mellem A og C ?


Svar #7
07. september 2011 af SaraKri (Slettet)

Det er lige præcis hvad de gør! 


Svar #8
07. september 2011 af SaraKri (Slettet)

Jeg har lige fundet ud af det. Du skal bare bruge regne forholdene ud, så det har intet med sinus eller cosinus at gøre som jeg ellers troede. Men tusind tak for hjælpen ellers. Det var ret svært for mig at forklare det, uden at kunne vise trekanten. 


Brugbart svar (0)

Svar #9
07. september 2011 af Andersen11 (Slettet)

#8

Ja, som man siger: en tegning er ofte lige så god som en beskrivelse på 1000 ord.


Skriv et svar til: Trigonometri - sinusrelationerne?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.