Hjælp!! forstår ikke sætningen

Jeg får det til en sammenligning ... altså at husene i fortællingen, som befinder sig helt tæt på bredden af måske en stor flod, sammenlignes med en flok tiggere, som ikke kan komme videre i måske deres vandring pga. vandet i floden og ligesom husene står helt nær floden (som om denne handling er nok til at kunne føre dem over flodens strømmende vand), men som pga. deres økonomiske ringe situation ikke kan betale for at blive transporteret over floden af en færge ... 

vantreven = forkrøblet; misdannet

husene sammenlignes med
             en  elendig flok tiggere, der er forkrøblede og standsede af udefrakommende kræfter,
             som de ikke kan stille noget op overfor.

husene er altså elendige, misligholdte, slidte af vind og vejr og nærmest kun beboelige for personer, som ikke har noget andet valg.

"vantreven" betyder ikke "forkrøblet, misdannet";   "at vantrives" betyder "ikke at have det godt", "ikke at trives".

Hvis man ikke trives, er man vantreven.

når opvæksten har været vantreven = uden trivsel og naturlige udviklingsmuligheder,
bærer man tegn på denne vantrivsel
i form af
                forkrøblethed og misdannethed

hvorfor den anførte betydning af vantreven er brugbar.

Det er en noget personlig og særpræget opfattelse af det ord.

En opvækst kan ikke være "vantreven". Det er ikke dansk.

Sætningen er fra ´" To verdener" af J. P. Jacobsenhttp://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=jacobsen2001082602

"Salzach er ingen munter Flod, og der ligger en lille Landsby paa dens østre Bred, der er meget trist, meget fattig og sælsomt stille.
   Som en elendig Flok af vantrevne Tiggere, der er bleven standsede af Vandet og Ingenting har havt at give i Færgeløn, staa Husene nede paa den yderste Bræmme af Bredden med deres værkbrudne Skuldre trykket mod hinanden, og stage haabløst med deres trøskede Krykkestolper i den graalige Strøm, medens deres sorte, glandsløse Ruder fra Baggrunden af Svalegangene stirre frem under det udstaaende Spaantags Bryn, stirre med et skulende Udtryk af hadefuld Kummer efter de lykkeligere Huse derovre, der enkeltvis og to og to og hist og her i hyggelige Klynger sprede sig over den grønne Slette langt bort ind mod det gyldentdisede Fjerne. Men om de fattige Huse staar der ingen Glands, kun rugende Mørke og Tavshed tynget af Lyd fra Floden, der trevent, men dog aldrig standsende siver forbi, mumlende hen for sig paa sin Vej saa livstræt, saa underligt aandsfraværende. "

Jeg har forstået husene som to samfund, altså de rige og de fattige.

Men den der sætning, giver bare ikke mening for mig

ellers er din opfattelse af ordet for snæver

se GYLDENDALS RØDE ORDBOG
DANSK dansk

ISBN 87-00-72344-4

side 548

Er der ikke nogen, der vil hjælpe mig?

Nudansk Ordbog:  Vantreven = som trives dårligt.  (se svar #3)

At bruge "forkrøblet" i denne betydning er en metafor taget fra planteverdenen.

Hvis et træ er "vantrevent", kan det tit ses på dets form. Det kan det ikke nødvendigvis på et menneske.

"vantreven"  beskriver en indre tilstand, ikke en ydre      -hos både træer og mennesker.

Udtrykket "vantrevne tiggere" siger intet om deres udseende.

Jacobsens tekst er jo fuld af metaforer og antropomorfiseringer.

nu var sammenhængen
en sammenligning mellem
                                     
                                          husenes ydre og vantrevne tiggeres ydre, synlige fremtoning
                                          altså ydre tilstand

hvorfor du har drevet din ubændige disputereglæde om det generelle for vidt!

Du har stadig ikke forstået metaforbrugen.

Mener du at huse reelt har skuldre og øjenbryn???            .....eller at en flod reelt mumler??