Gyser

Hmm.. Du kan f.eks. skrive om en skoleklasse, som skal overnatte på skolen (det plejede vi at gøre, i de mindre klasser), hvor så en af de elever som altid bliver mobbet, tager hævn ved at skræmme dem alle. Og de tror det er et spøgelse eller noget..

Du kan også gøre det til en rigtig spøgelseshistorie.

Din hovedperson kan være genfærdet af en elev, som begik selvmord på skolen. Det kunne være fordi han/hun blev mobbet, eller fordi han/hun havde det dårligt derhjemme.

En klasse skal overnatte på skolen hvor genfærdet begik selvmord, og læreren der er sammen med klassen, har en forbindelse til genfærdet - f.eks. at han/hun havde betroet sig til læreren omkring sine problemer, men læreren havde ikke gjort noget ved det, og derfor vil genfærdet hævne sig på læreren.

Så kan du skrive om forskellige skræmmende ting, som han/hun gør, for at få ram på denne her lærer. Det kunne være noget med uhyggelige beskeder skrevet på tavlen, at lyset går, man hører trin på gangene, og nogle af pigerne eller drengene ser genfærdet i spejlet på toilettet.

Håber du kan bruge noget af det.. God fornøjelse! (:

Min ærede medkontributør i #2 komemr med en rigtig god idé, faktisk.

En anden linie i plottet kunne være denne; introduktionsfest på et gymnasie. Ingen kender ikke rigtig nogen endnu, så derfor genkender heller ingen pigen der lige så stille kommer ind ad døren. Dog får hun hurtigt fanget folks opmærksomhed, da hun er klædt i kategorisk/udpræget 80'er-tøj, med tidstypiske 70'er-briller (à la hinkestensmodellen).

Hun falder i snak med nogle, men virker også på en måde fraværende, ligesom hun lader til at have svært ved at følge med i andres samtale -- hun lader ikke til at genkende begreber som mp3-spiller, mobiltelefon, facebook, twitter, osv., og bruger selv komiskt arkaiske udtryk og vendinger, som fx "bred ymer", "knæhøj karse", og hun kalder alt og hvertandet "karbolt". Hun har heller ikke forstand på samtidens musik, men ævler i stedet løs om Beatles, Jomfru Ane Band, osv. Det eneste fornuftige folk får vredet ud af hende er hendes navn; Bodil Pedersen. Hold kæft, en tabertype..selv hendes navn er oldnordisk, tænker alle. Og måden hun snakkede på...det var som at høre dronningen tale nogle gange. Som en blanding af en nytårstale og lavkøbenhavnsk.

Folk føler sig ganske utrygge ved hende, og der er altid koldt der hvor hun står. Imidlertid fester folk videre, og pigen forsvinder lige så hurtigt som hun kom. Så begynder man pludselig at finde døde gymnasister lidt her og der; på toaletterne, i buskene uden for, ved kældertrappen, og generelt i "afkrogene" på gymnasiet. Louise, en af de andre gymnasister, går forvirret omkring i en af afkrogene og ser Bodil stå på en mørk trappe. Hun har det mest søde men samtidig uhyggelige smil på læberne.

- Fed fest, kommer der så stille fra hendes læber. Den er helt karbol, syn's du ik'? Alle er så smarte...så fede....konger af hele verden.
Louise ved ikke hvad hun skal sige. Hvem er hende her Bodil? Og her hun helt fuld eller skæv eller begge dele?

Bodil fniser og løber op ad den mørke trappe.
- Hej, kom tilbage, råber Louise. Jeg skal spørge dig om noget!
Louise finder lyskontakten, tænder lyset og løber efter Bodil. Men hun er pist væk.
-Det er sgu da umuligt, tænker Louise...alle dørene her er låste..og der er kun én vej ned igen. Lige med et bliver der iskoldt på trappen. Louise bliver bange og løber ned igen, og uden for, hvor hendes venner står.

Louise overvejer at nævne episoden med Bodil over for politiet, men skifter mening. Hvad skulle det også nytte? Og hvem ville i.ø. tro hende? Louise havde ikke just holdt begrænset sig i baren og mindst ti mennesker kunne bekræfte at hun havde hældt shots ned i halsen som var det sodavand.

Fem uger senere har Louises klasse projektopgave: "gymnasielivet - før og nu". Med udgangspunkt i gamle skolefotografier skal klassen prøve at forestille sig hvordan en gymnasists studieliv var for 35 år siden. Røvsyg opgave, tænker Louise, mens hun kigger nok et album igennem. Hendes øjne svæver apatisk hen over fotografierne, indtil hendes øjne fanger et andet par øjne, bag et par hinkestensbriller. Louise kigger nærmere.....den pige ligner sgu helt...... Louise bliver kridhvid i ansigtet. Hendes lærer kommer hen til hende og spørger hvad der er galt. Ikke noget, svarer Louise...det var bare det at den her pige ligner en hun kender.

-Nåja, Bodil Pedersen? Hende husker jeg godt...tragisk historie. Hun var lige flyttet hertil...i 1978, vistnok. Startede på vores skole og blev mobbet næsten fra allerførste dag. Jeg forstår ikke helt hvorfor..hun var altid sød mod alle, og udseendemæssigt var hun da ikke meget anderledes end de andre hippier der rendte rundt dengang.
Louise vidste ikke hvad hun skulle sige.
- Nå, men den var helt gal med Bodil til sidst, fortsatte læreren. Havde været til både psykolog og den ene støttesamtale efter den anden, men ligemeget hjalp det. Det endte med at hun tog sit eget liv....hang sig selv til årets sidste gymnasiefest. På et toilet på anden etage. Spild af ungt liv, sukkede lærereren.

Det ringede til frikvarter og alle stormede ud. Louise havde stadig fotografiet i hænderne da hun gik ud i gården. Hun trængte til en smøg..tankerne kørte rundt i hovedet på hende og nægtede at holde kæft. "Nej, det må da være en helt skør tilfældighed. Det kunne da ikke være den samme Bodil...." Louise hørte nogen råbe hendes navn. En pigestemme...den kom oppefra. Louise vendte sig om og kiggede op. Det var.....det var Bodil....der lænede sig ud gennem et vindue på anden etage. "Karbol fest herforleden, hva?", råbte Bodil..eller hendes spøgelse...eller hvordan faen man nu skulle se på det. "SKa' vi ikke snart ha' en fest til?" tilføjede Bodil....og sendte Louise et uhyggeligt smil....og forsvandt igen.

Hold da kæft, en lang smøre. Det ender sgu med at jeg selv skriver en novelle i stedet for, hehehehe.

TUSIND TAK FOR JERES GODE IDEER! :)