Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)

Udarbejdelse af budget

19. oktober 2011 af hjælpmig! (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej, nogen der kan hjælpe med denne opgave?? 

 

En plastvirksomhed importerer havestole, som sælges i Danmark og Norge. Sidste års opgørelse af indtjeningsbidaget ser ud som følger:

Opgørelse af indtjeningsbidrag

                                                                             Danmark                        Norge                        I alt

Omsætning                                                        800.000                          320.000                     1.120.000

Vareforbrug                                                      480.000                           165.000                        645.000

Bruttofortjeneste                                               320.000                           155.000                        475.000 

Salgsfremmende omkostninger                       125.000                             50.000                        175.000

Markedsføringsbidrag                                     195.000                           105.000                        300.000

Konstante Kapacitetsomkostninger                                                                                              140.000

Indtjeningsbidrag                                                                                                                          160.000

 

 

På det danske marked forventes det, at en forøgelse af de salgsforfremmende omkostninger med 25.000 kr. vil øge omsætningen med 6 % med uændret bruttoavanceprocent.

 

Det norske marked er vanskeligt. Omsætningen forventes at falde med 2 % ved uændret bruttoavanceprocent og uændret salgsforfremmende indsats. 

 

De konstante kapacitetsomkostninger stiger med 2 %. 

 

A. Opstil et budget for virksomhedens indtjeningsbidrag. 

 

Virksomheden er ikke tilfreds med dette resultat. Sælgeren i Danmark mener, at man ved at øge de salgsforfremmende omkostninger med yderligere 25.000 kr. kan hæve salgspriserne, så omsætningen stiger med 10 %, og bruttoavanceprocenten stiger til 45 %.

 

Det norske marked berøres ikke i forhold til det oprindelige budget, og de konstante kapacitetsomkostninger vil stige uændret med 2 %. 

 

B. Opstil et budget for indtjeningsbidraget ud fra den danske sælgers nye forudsætninger.

 

Jeg har virkelig brug for hjælp til denne opgave!! Har ingen anelse om hvordan den skal laves!! :-(

På forhand tak!

 


Brugbart svar (4)

Svar #1
19. oktober 2011 af Slackie (Slettet)

Der er også en del tal der skal holdes styr på ... så det gælder om at holde tungen lige i munden ...

A) Når omsætningen stiger - uden prisstigninger - stiger vareforbruges tilsvarende. Det er derfor du får samme bruttoavanceprocent. Her skal du lægge 25.000 oven i salgsfremmmende omkostninger.
Når omsætningen på det norske marked falder med 2% uden ændringer i bruttoavanceprocenten - falder vareforbruget tilsvarende - med 2 %.
De kontante kapacitetsomkostninger er der ikke mange ben i .. der er det kun en omkostning der øges.

B) Her er opgaven at udregne vareforbruget ... Det vil være 55 % af omsætningen - hvis bruttoavanceprocenten skal være 45%. Husk at der står yderligere 25.000 - det vil sige 50.000 i samlet stigning på salgsfremmende omkostninger.
Jeg er her lidt usikker på, om de mener, at omsætningen stiger med 10% i forhold til sidste års budget eller om det er i forhold til dette års budgetforslag ... Jeg vil tro det er i forhold til det sidste års budget, da der ellers ville stå "så omsætningen stiger med yderligere 10%...

Jeg er ikke sikker på, hvordan den sidste information skal forstå, men jeg tror, at de mener, at kontante kapacitetsomkostninger stiger med de 2 % der er nævnt i A - og ikke mere end det ...

Jeg har vedhæftet et regneark, hvor du kan se, hvordan jeg ville løse opgaven...

Mvh - Slackie

Vedhæftet fil:hjælpmig.xlsx

Svar #2
19. oktober 2011 af hjælpmig! (Slettet)

Hej Slackie! TUSIND TAK for hjælpen!! Det værdsætter jeg virkelig!!! Jeg fandt lige ud af det selv inden du skrev og fik præcis de samme resultater ;-D  

Mange TAK igen haha :-P

 

Knus fra hjælpmig :D


Brugbart svar (2)

Svar #3
19. oktober 2011 af Slackie (Slettet)

:) anytime


Skriv et svar til: Udarbejdelse af budget

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.